Med kunstig intelligens, robotter og big data bliver kommunikationskompetencer endnu vigtigere

ErikaWittlieb

Der er ingen grund til dommedagsprofetier. Det kan godt være, at kommunikationsfolk, humanister og mediefolk kan miste troen på deres fremtidige jobperspektiver, og befolkningen og en del politikere fejlagtigt får klassificeret os som unødvendige og magthavernes lakajer, men virkeligheden er en anden. Især nu, hvor teknologien og nye ansættelsesformer vinder indpas.

En ny dansk undersøgelse viser, at kommunikation er den mest efterspurgte kompetence. For spørger man it-virksomhederne, så er humanisterne guld værd. Og i PR-branchen er de menneskelige og såkaldte bløde kompetencer også nødvendige, nu hvor kunstig intelligens overtager nogle arbejdsfunktioner. Det samme siger OECD og World Ecomic Forum. Og i kommuner og regioner bliver der sat fokus på de såkaldte koblingskompetencer, som jeg har omtalt tidligere. Og så længe virksomheder, ledere og folk generelt har så svært ved at kommunikere godt og rigtigt, er der behov for kommunikationsfaglige og relationsskabende kompetencer.

Det kan godt være, at vi ikke kommer til at lave helt det samme, lige som mange nye jobtitler og funktioner slet ikke er opfundet eller udbredte endnu. Men det kommer.

Udgivet i Kommunikation, Kompetence, Praksis, Teknologi, Tendenser, Undersøgelser | Kommentarer lukket til Med kunstig intelligens, robotter og big data bliver kommunikationskompetencer endnu vigtigere

Hvad hjerneforskningen siger om adfærdsskabende kommunikation

Hjernen

Kommunikations- og informationsstrømmen er enorm. Vi bliver forstyrret, påvirket, bedt om at forholde os til budskaber og indgår i dialoger hele tiden.

Jeg er selv meget optaget af læring og adfærdsdesign (nudging mm) som supplement til – og nogle gange erstatning for – traditionel massekommunikation via kampagner, sociale medier, nyhedsbreve, informations- og vidensportaler med videre.

For der er grænser for, hvad man kan opnå med kommunikation. Uanset hvor god den er. For hvis den ikke tager højde for, hvordan vi mennesker gebærder os, lærer bedst og fejler, når det gælder realisering af ønskede forandringer, så er det spild af ressourcer og gode intentioner.

Her kan vi med fordel se nærmere på nogle af resultaterne fra hjerneforskningen, sammenholdt med kommunikationsforskningen og vores egne undersøgelser, der også er vigtig. Noget af det hjerneforskningen kan hjælpe os med er at få indblik i, hvordan man sikrer de bedste rammer for adfærdsskabendekommunikation i bestemte situationer og i forhold til bestemte målgrupper.

Konkrete eksempler er:

  • Indsatsen for at øge tilmelding til organdonation og pensionsopsparinger
  • Udvikling af hjælpemidler og apps til at organisere og styre data og aftaler
  • Udvikling af undervisning og kampagner
  • Håndtering af personlige bias (fordomme/forudantagelser)
  • Træning af kommunikationsfærdigheder og kognition hos personer, der har pådraget sig eller er født med en hjerneskade
  • Belønningssystemerne i hjernen, der gør os afhængige af likes, motiverer os mere til at undgå at tabe end at vinde samt skaber forbedret læring og deltagelse via oplevelsesbaseret kommunikation og mediedesign.
  • Generations- og personforskelle ift. tilegnelse og deling af viden

Har du brug for at vide mere eller få sparring omkring, hvordan den menneskelige hjerne og adfærd har betydning for kommunikation, læring og videndeling. er du velkommen til at kontakte mig.

Alternativt kan du gå på opdagelse på internettet, Youtube, forskningslitteraturen eller nogle af de virksomheder og forskere, der har gjort deres erfaringer.

Udgivet i Forskning, Kommunikation, Kommunikationsplanlægning | Kommentarer lukket til Hvad hjerneforskningen siger om adfærdsskabende kommunikation

De unge siger nej til kampagner

Tommelfingeren nedad

#meetoo, grænseoverskridende og uredigerede historier i den “blå bog”, penisbilleder, sexsygdomme og grooming. Farerne er mange, når det gælder unges sexualitet, kultur og adfærd.

Som en automatreaktion er svaret fra politisk hold: endnu en kampagne og strammere lovgivgivning. Men de unge vil hellere have ordentlig sexundervisning samt undervisning i sexuelle grænser. De ønsker, at blive talt med, og ikke til. De ønsker at blive involveret og bringe diskussionen ind i deres hverdag, i deres miljø og der, hvor man kan gøre noget. Det er også en måde at nuancere debatten på og synliggøre aktuelle problemstillinger, som der enten ikke er fokus på eller ikke blive gjort noget ved.

Lyt til de unge. Og overvej at undervise dem i adfærdsteori også, så de lærer noget om, hvorfor mennesker handler og træffer beslutninger, som de gør, har svært ved at ændre sig og foretrækker kortsigtede og lette løsninger.

Udgivet i Kampagner, Kommunikation, Viden | Kommentarer lukket til De unge siger nej til kampagner

Vidensmægler – fantastisk udtryk!

Ugle
I den moderne og teknologiske tidsalder opstår der hele tiden nye jobfunktioner, jobtitler og kommunikationsformer.

Og i dag fik jeg øje på et nyt ord: vidensmægler. Sikke et fantastisk udtryk.

Det er Videncentret ved Steno Diabetes Centret i København, der søger en vidensmægler, der skal gøre “forskningsbaseret viden tilgængelig for personer med diabetes, deres pårørende og sundhedsprofessionelle”, primært via en online videnportal.

Der er i den grad brug for opsamling og spredning af ny viden og god praksis, i samarbejde med brugerne. Velkommen til læringsøkonomien! Både inden og uden for sundhedsvæsnet.

Udgivet i Kommunikation, Praksis, Viden | Kommentarer lukket til Vidensmægler – fantastisk udtryk!

Copyright og censur på sociale medier

Shutterstock

Shutterstock

De sociale medier har nu fået et nyt ekstra navn; delingstjenester. Med EU’s nye copyright direktiv, lægger EU – ifølge “dem selv”, op til at modernisere copyrightlovgivningen til en digital tidsalder. Holdningerne til det nye direktiv i sine forskellige udkast har været meget forskellige, og debatten / kritikken har været meget hård. Udtryk som censur og de sociale mediers død på den ene side og beskyttelse af de kreative udøveres intellektuelle rettigheder på den anden side har floreret. Det vil jeg ikke komme nærmere ind på her.

Til gengæld er det ikke noget nyt, at sociale medier som Google og Facebook har været gennem mediemaskineriet og udsat for brugernes og politikernes dom. Det vil det også være fremover, men nu og her er det især YouTube og til dels Instagram og Linkedin, der er målet for det nye direktiv (læs: et direktiv skal implementeres i national lovgivning)

Men uanset hvad, så er der lagt op til Community Manageren for alvor får travlt, uanset om det er en privatperson, der deler og synliggør indhold, meninger og egne kæpheste, administratorer for en facebookside/-gruppe eller en professionel én af slagsen, der organiserer, sorterer og skaber indhold på en side/gruppe/mediekanal. Og det bliver ikke en enkeltstående hovedrengøring. Det bliver løbende rugbrødsarbejde. Og dermed kan det også betyde, at nogle sider/grupper/kanaler bliver knap så åbne for dem, der kigger med og deltager i et community.

Udgivet i Etik, Jura, Kommunikation, Kommunikationspolitik, Markedsføring, Medier, Sociale medier | Kommentarer lukket til Copyright og censur på sociale medier

Lokale og regionale medier klarer sig godt

journalist - medier

Mens der er stort fokus på public service, placering af nyheds- og mediestationer fake news samt manglende deltagelse fra “underdanmark” i den politiske debat lever de lokale og regionale medier en stille tilværelse.

Til gengæld klarer de fleste mindre og ikke-landsækkende medier sig ganske godt, med undtagelse af en række ikke-kommercielle lokalradioer, der enten ikke kan eller vil leve op til nye krav om 15 timers lokal nyhedsdækning om ugen.

I hvert fald har de lokale og regionale medier flere brugere/læsere, og de nyder godt af, at mediestøtten er blevet omlagt, så de får et større bidrag til deres mediedækning. Derudover er der nok ingen tvivl om, at adgangen til formidling via sociale medier samt generel mistillid til landsdækkende medier også har en betydning.

Alligevel har lokale og regionale en væsentlig opgave foran sig: mere kritisk journalistik

Udgivet i Medier | Kommentarer lukket til Lokale og regionale medier klarer sig godt

Etik – the missing link

Trafiklys
Etik er hverken noget man kan lovgive sig til eller noget som indgår som disciplin på kommunikationsuddannelserne.

Til gengæld er det noget, som efterspørges mere og mere, og som borgere og forbrugere stiller spørgsmål ved, når det gælder virksomheders, mediers, organisationers, det offentliges samt politikernes gøren og laden.

For mediebilledet er blevet mere fragmenteret, sproget og retorikken er blevet hårdere og der er opstået en tillidskrise og magtkamp i samfundet. Som kommunikatører, journalister, rådgivere og konsulenter skal vi evne at navigere i dette rum. Her har vi “kun” vores eget etiske kompas at gå efter, lovgivning på udvalgte områder og eventuelle etiske rammer der eksisterer på den arbejdsplads eller hos den kunde, vi arbejder for og repræsenterer. For i modsætning til journalister, der er underlagt medieloven og kan tage udgangspunkt i et kommunikationsetisk kodeks fra Dansk Journalistforbund, så har kommunikationsbranchen i Danmark ikke lavet fælles retningslinjer på området. Og nogle gange er det bare svært, uanset hvad. For der kan være gråzoner, vi kan langsomt have overskredet vores egen etik og moral og/eller de etiske rammer vi arbejder under er ikke i overensstemmelse med virkeligheden.

Så hvad gør man som kommunikatør og rådgiver?

Det sætter komunikationsnetværket K1 fokus på ved en etik lab d. 11. september 2018 på CBS. Formålet er at tage første skridt til udarbejdelsen af et kommunikationsetisk kodeks. Du er velkommen til at deltage og bidrage med dine synspunkter – det kræver bare, at du er medlem.

Udgivet i Etik, Indflydelse, Kampagner, Kommunikation, Konkurrence, Lovgivning, Markedsføring, Medier, Reklame | Kommentarer lukket til Etik – the missing link

Podcasten er blevet et hit

Podcast

Måske podcasten bliver dette års mediedarling. I hvert fald har mangen en nørd eller ekspert med respekt for sig selv, og mod på at hæve sig over hverdagens strøm af nyheder på de sociale medier, kastet sig over podcasten.

Der er tale om en kombineret tale- og lytteradio, der hverken kræver en licenstilladelse, ekspertviden, en nyhedsredaktion eller en journalistuddannelse.

Og hvad er det så, den kan. Podcasten, altså?

For mig at se, giver podcasten mulighed for at gå mere i dybden med et specifikt tema inden for et givent emne. Og indholdet kan både være underholdende, informativt og debatskabende. Som lytter  er du ikke afhængig af et bestemt klokkeslet for dit yndlingsprogram, du kan lytte til det gratis – i modsætning til f.eks. indslag på radio og TV, og så kan du finde podcast fra hele verden lige på din telefon.

Det er smart!

Udgivet i Kommunikation, Kultur, Medier, Tendenser | Kommentarer lukket til Podcasten er blevet et hit

Kommunikationsapps – symptom eller løsning?

App

De fleste borgere bliver løbende tilbudt eller opfordret til at benytte sig af forskellige kommunikationsapps. Her tænker jeg ikke på apps for sociale medier som Facebook, Twitte og Instagram, eller betalingsløsninger som Mobilepay. Men apps der decideret har til formål, at den enkelte borgere kan være i direkte dialog med f.eks. det offentlige, og/eller have adgang til personlige data.

Det får mig til at tænke på, om disse apps er en slags symptom på dårlige it-systemer og manglende tilgængelighed, f.eks. sundhedsvæsnets patientjournaler, ventetid i telefonen, ringe åbningstider og manglende samspil/sammenhæng mellem personlige oplysninger/handleplaner hos det offentlige. Eller om det mere skal ses som en løsning, der understøtter mere integreret, involverende og sammenhængende kommunikation.

Jeg ved det ikke, men på et tidspunkt løber vi tør for plads til apps på telefonen. Og det er ikke til at vide, om it-systemerne og de mange apps taler sammen og understøtter hinanden.

Udgivet i Indflydelse, it, Kommunikation, Kommunikationsstrategi, Praksis, Værdi | Kommentarer lukket til Kommunikationsapps – symptom eller løsning?

Ordet skaber hvad det nævner

Hjernen

Som Grundtvig sagde, så skaber ordet hvad det nævner.

Når vi omtaler noget på en bestemt måde, så kan vi, bevidst eller ubevidst, påvirke virkeligheden og den måde vi opfatter tingene på. Den negative tolkning af, hvad vi gør og skaber gennem sproget, kan beskrives som manipulation, framing, fordrejning, fake news, fremmedgørende med videre. Og det kan få nogle henholdsvis “gode” og “dårlige” konsekvenser og resultater.

Det er svært gøre sig til dommer over dette. Og det er nemt at trække både offerkortet eller betragte kritik som udtryk for politisk korrekthed. Men vi kommer ikke udenom, at det sker i form af generaliseringer, diskrimination, stigmatisering og forenklinger. Hvilket har fået nogen til at sige fra over for bla. tonen i debatten på sociale medier mens andre har valgt at stifte Dansk Selskab for Konstruktiv Journalistik.

Men før du tager stilling, så tænk lidt over forskellen på disse udtryk:

Ghettobørn >< børn i ghettoer >< børn fra socialt belastede boligområder

Betalingsring >< miljøring

Hvidvasksag >< bankskandale >< Danske Bank-skandale >< Hvidvaskskandale

Gift >< pesticid

Sindsyg ><  psykisk syg ><  person med en psykisk sygdom

Udlænding >< nydansker >< etnisk minoritet >< med etnisk baggrund

Præstationskultur >< perfekthedskultur >< resultaorienteret >< ambitiøs

Udgivet i Indflydelse, Kommunikation, Kultur | Kommentarer lukket til Ordet skaber hvad det nævner