Fagkampen mellem kommunikatører og journalister

I hverdagen arbejder mange kommunikatører og journalister side om side. Måske det er derfor, at journalisternes og Kommunikation & Sprogs a-kasser er blevet slået sammen. Og i årevis har der været drøftelser om, hvor vidt journalisternes og kommunikatørernes fagforbund skulle fusionere. Det er dog aldrig blevet til noget.

Samtidig er kommunikationsfaget i fremdrift, mens antallet af journaliststillinger er faldende. Og for begge faggrupper er livet som fastansat for mange blevet udskiftet med en tilværelse som freelancer eller konsulent.

Det har skabt usikkerhed og fået debatten om kvalitet og etik til at rase. Senest i forlængelse af den såkaldte Falck-sag, hvor en række kommunikationsfolk hjalp til med at sætte konkurrenten i et dårligt lys.

Og ja, der er behov for at sætte fokus på den etiske dimension af kommunikationsarbejdet. Imidlertid er Lasse Jensens udtalelser om, at kommunikatører varetager en virksomhed/organisations interesser, mens journalister ideelt set varetager samfundets og borgernes interesser for letkøbte.

For selvom journalister udgør den 4. statsmagt, så er de også med til at lave clickbait, forenkle historier og fokusere på det negative. Og de gode historier er svære at sælge. Sådan er det bare.

Samtidig er der en afgørende forskel på medier og virksomheder/organisationer:

  • I virksomheder/organisationer kommunikerer alle medarbejdere – ikke bare kommunikatørerne
  • Journalister og kommunikatører er fagligt uddannet – de felset i hvert fald. Det er resten af medarbejderne ikke nødvendigvis.
  • Arbejdet som kommunikatør handler om meget andet end at skrive artikler og formidle budskaber, som er journalisternes domæne. De rådgiver, underviser, arbejder med kommunikationsplaner og -målinger samt er med til at skabe en rød tråd i virksomhedens/organisationens kommunikation.
Dette indlæg blev udgivet i Kommunikation, Tendenser. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *