Videndeling – en svær disciplin

Der tales så meget om videndeling. Og vi gør det hele tiden. Men gør vi nu egentlig også det. Og gør vi det rigtigt?

For det første: hvad er videndeling?

Det er mere end at fortælle om, hvad man arbejder med, hvordan man arbejder, hvor man har sin viden fra eller resultatet af et godt projekt/initiativ man har gennemført. Det bliver man inspireret af i et kort øjeblik, men man lærer ikke af det. Og man bliver sjældent i stand til at tage ved lære af den proces og de erfaringer, der er høstet undervejs. Det handler heller ikke om at sende rapporter, feedback og noter rundt via mail eller drukne intranettet i “data”. Det “forsvinder” bare eller betragtes mange gange som støj. Dermed er det svært at sprede god viden og praksis. Dvs. vi risikerer at opfinde den dybe tallerken én gang til.

Og hvad med al den tavse viden? Den vi ikke har skrevet ned. Som ikke kan skrives ned. Eller som bliver tilbageholdt, fordi den bygger på, hvad vi gør/erfaring/vaner/kultur. Det kan got være, at viden bliver forældet med tiden, men megen viden bygger på eksisterende viden, praksis og erfaringer.

Her er det vigtigt at sætte fokus på relevante temaer som:

  1. Hvilken viden er relevant for hvem?
  2. Hvordan formidles bestemte typer viden bedst muligt?
  3. Hvor mangler vi viden – nu og i fremtiden -, og hvordan skal det håndteres?
  4. Udnytter vi den eksisterende viden i virksomheden godt nok?
  5. Og er der afgørende viden, som ikke er nået ud til hele virksomheden / relevante personer?

Har du brug for hjælp til at få styr på jeres viden og videndeling, er du er velkommen til at kontakte mig.

Dette indlæg blev udgivet i Kommunikation, Praksis, Viden. Bogmærk permalinket.