Videndeling – en svær disciplin

Der tales så meget om videndeling. Og vi gør det hele tiden.

Men gør vi det egentlig. Og gør vi det rigtigt?

For det første: hvad er videndeling? Det er mere end at fortælle, hvad man arbejder med eller et godt projekt/initiativ man har gennemført. Det bliver man inspireret af i et kort øjeblik, men man lærer ikke af det, og bliver sjælden i stand til at tage ved lære, af den proces og de erfaringer der er høstet undervejs. Det handler heller ikke om at sende rapporter og noter rundt med mail. Det “forsvinder” bare. Dermed er det svært at sprede god viden og praksis. Dvs. vi risikerer at opfinde den dybe tallerken én gang til.

Og hvad med al den tavse viden? Den vi ikke har skrevet ned. Som ikke kan skrives ned, fordi de bygger på, hvad vi gør/erfaring/vaner/kultur. Og den har det med at forsvinde, når folk f.eks. skifter arbejde.

Dernæst er der den mulige modstand mod at dele viden. For viden er magt. Og for nogle er den personlig.

Dette indlæg blev udgivet i Kommunikation, Praksis, Viden. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *