Fra digital indfødt og aktør til digital dannelse

Bare fordi man har gode kommunikationsfaglige og it-tekniske færdigheder, er en haj til SoMe, er digitalt indfødt eller deltager i debatten hjemme bag computeren er man ikke nødvendigvis digitalt dannet, i besiddelse af gode relationskompetencer eller klædt på til de mulige farer og risici der lurer i den digitale verden.

Og vi befinder os i den grad i den digitale verden. Millenialgenerationen er digitalt indfødte og Danmark er verdens bedst udviklede land, når det kommer til digitalisering.

Til gengæld halter det lidt med såkaldt “digital literacy” eller digital dannelse. En slags Oplysning til Borgerne om Samfundet. Ellers er det svært at håndtere og forholde sig fornuftigt til mobning på nettet, medieafhængighed, forsøg på hacking og fishing, henvendelser fra pædofile og stalkere, gennemskuelse af influencermarketing, propaganda og falske nyheder, tænke over vores digitale aftryk og manglende anonymitet på nettet, forhindre online deling og distribution af krænkende billeder og/eller krænkende omtaler i f.eks. blå bøger og videoer. Ikke mindst i et land som Danmark, der er præget af en tillidsbaseret kultur, åbenhed og demokrati.

Og det er gennem vores kultur og opdragelse, at vi lærer, hvordan vi skal opføre os, hvad der er rigtigt og forkert og hvordan man indgår i gode relationer. Og Emma Gad skrev sin bog om takt og tone før end mediesamfundet kom. Desuden har virkeligheden overhalet mange forældres, og unge vil til hver en tide have lov til selv at gå på opdagelse uden deres forældres og autoriteternes indblanding. Og i fremtiden er nogle af de vigtigste kompetencer evnen til kritisk tænkning og følelsesmæssige/sociale kompetencer. Derfor er der lanceret flere tiltag på ungdomsuddannelserne, udgivet en række bøger, sat fokus på digital velfærd og oprettet et center for digital dannelse.

Dette indlæg blev udgivet i Kommunikation. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *