Hvad hjerneforskningen siger om adfærdsskabende kommunikation

Hjernen

Kommunikations- og informationsstrømmen er enorm. Vi bliver forstyrret, påvirket, bedt om at forholde os til budskaber og indgår i dialoger hele tiden.

Jeg er selv meget optaget af læring og adfærdsdesign (nudging mm) som supplement til – og nogle gange erstatning for – traditionel massekommunikation via kampagner, sociale medier, nyhedsbreve, informations- og vidensportaler med videre.

For der er grænser for, hvad man kan opnå med kommunikation. Uanset hvor god den er. For hvis den ikke tager højde for, hvordan vi mennesker gebærder os, lærer bedst og fejler, når det gælder realisering af ønskede forandringer, så er det spild af ressourcer og gode intentioner.

Her kan vi med fordel se nærmere på nogle af resultaterne fra hjerneforskningen, sammenholdt med kommunikationsforskningen og vores egne undersøgelser, der også er vigtig. Noget af det hjerneforskningen kan hjælpe os med er at få indblik i, hvordan man sikrer de bedste rammer for kommunikation i bestemte situationer og i forhold til bestemte målgrupper, hvordan de klassiske teorier om læringsstile ikke længere holder vand, hvordan hjernen reagerer, når vi kommunikerer med andre eller hvorfor de unges forhold til medier og kommunikation på mange måder adskiller sig fra ” os andre”.

Konkrete eksempler er:

  • Indsatsen for at øge tilmelding til organdonation og pensionsopsparinger
  • Udvikling af hjælpemidler og apps til at organisere og styre data og aftaler
  • Baggrunden for at mange unge foretrækker undervisning frem for kampagner
  • Træning af kommunikationsfærdigheder og kognition hos personer, der har pådraget sig eller er født med en hjerneskade
  • Belønningssystemerne i hjernen, der gør os afhængige af likes, motiverer os mere til at undgå at tabe end at vinde samt skaber forbedret læring og deltagelse via oplevelsesbaseret kommunikation og mediedesign.

Hvad med at på opdagelse på internettet, Youtube, forskningslitteraturen eller nogle af de virksomheder og forskere, der har gjort deres erfaringer?

Dette indlæg blev udgivet i Forskning, Kommunikation, Kommunikationsplanlægning. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *