Kritik af journalisternes faglige viden

journalist - medier

Journalister er både elsket og hadet. og de må leve med et blakket ry som værende utroværdige, sjuskede, dovne og en del af den elitære kreative klasse.

Samtidig er det dem borgere og politikere går til, når der skal sættes fokus på en sag eller sættes en dagsorden. For godt nok kan man komme til orde og udlægge sin version af sandheden via de sociale medier, men det rykker nogle gange først noget, når det har været igennem mediemøllen. På godt og på ondt.

De senere år har der været en løbende kritik af journalisternes faglige viden. Især journalisterne på de større medier, hvor der er længere og længere mellem fagjournalister og deciderede faglige redaktioner. Det påvirker unægtelig både kvaliteten og vinklerne på det formidlede stof.

Noget af det som har været under beskydning har været forskningsformidling, arbejdsdmarkedsjournalistik – eller mangel på samme -, samt dækning af EU-nyheder. Dertil kommer den generelle uvidenhed, som jeg også har oplevet, i forhold til politik og det danske politiske system. Her er det ikke nok at vide noget om magtens tredeling, medierne som den fjerde statsmagt samt komunikationsjuridiske felter som ytringsfrihed, offentlighedsloven og medieansvarsloven.

Og det har betydning for journalisternes og mediernes bidrag til den demokratiske debat, samfundsoplysning og afdæknig af magtrelationer.

Dette indlæg blev udgivet i Etik, Forskning, Kommunikation, Kompetence, Medier. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *