Videndeling – en svær disciplin

Der tales så meget om videndeling. Og vi gør det hele tiden.

Men gør vi det egentlig. Og gør vi det rigtigt?

For det første: hvad er videndeling? Det er mere end at fortælle, hvad man arbejder med eller et godt projekt/initiativ man har gennemført. Det bliver man inspireret af i et kort øjeblik, men man lærer ikke af det, og bliver sjælden i stand til at tage ved lære, af den proces og de erfaringer der er høstet undervejs. Det handler heller ikke om at sende rapporter og noter rundt med mail. Det “forsvinder” bare. Dermed er det svært at sprede god viden og praksis. Dvs. vi risikerer at opfinde den dybe tallerken én gang til.

Og hvad med al den tavse viden? Den vi ikke har skrevet ned. Som ikke kan skrives ned, fordi de bygger på, hvad vi gør/erfaring/vaner/kultur. Og den har det med at forsvinde, når folk f.eks. skifter arbejde.

Dernæst er der den mulige modstand mod at dele viden. For viden er magt. Og for nogle er den personlig.

Udgivet i Kommunikation, Praksis, Viden | Skriv en kommentar

Gratis eller ej – medieproduktion som produkt eller rettighed

Derfor er hård kamp om medieindtægterne. Især i et lille land som vores, hvor DR får omfattende statsstøtte og vores sprog ikke just gør nyhederne attraktive for udenlandske læsere/lyttere. Her er det kun gode danske film og tv-serier, der kan sikre indtjening.

Blandt unge er der en forventning om, at medier er enten gratis eller billige. Men ville de selv arbejde gratis. Eller er nyhedsformidling ikke nogen faglig disciplin? Heller ikke selvom alle bliver udsat for fake news?

Bryder det mod §21 i FN’s menneskerettighedskonvention? Og er prisen for nyheder med til at skabe ulighed? Det sidste sætter en forsker fokus på i denne artikel, som pudsigt nok ligger bag en betalingsmur.

To unge iværksættere forsøger sig nu med et billigt alternativ målrettet de unge.

Det er ikke noget nemt spørgsmål at svare på. Til gengæld kan der være noget om, at der er en sammenhæng mellem pris og kvalitet. Og at undersøgende journalistik spiller en væsentlig rolle for demokratiet.

Udgivet i Jura, Kommunikation, Konkurrence, Kultur, Medier, Tendenser, Værdi, Viden | Skriv en kommentar

De unge udfordrer den gængse kommunikation på arbejdspladserne

De unge millenials, som omfatter de tre Y-, Z- og K-generationer, kommer både til at udfordre den gængse kommunikation og kan være med til at inspirere til nye og mere dynamiske kommunikationsformer.

For flertallet af dem ønsker:

  • hurtig og personlig feedback
  • at blive involveret i design og tilrettelæggelse af deres arbejde
  • et arbejde der giver mening og gerne understøtter et større formål

Det stiller krav om synlig og nærværende ledelse, tillid, løbende feedback fra andet end MUS- og performancesamtaler samt tid til at besvare spørgsmål.

Udgivet i Kommunikation | Skriv en kommentar

Politisk pres er med til at lukke kommunikations- og sproguddannelser

Et øget fokus på tekniske og erhvervsfaglige uddannelser, omprioriteringsbidrag/de årlige 2-procentsparekrav samt politiske krav om nedlæggelse af engelsksprogede uddannelser har ført til lukning af flere kommunikations- og sproguddannelser på bl.a. universiteter og handelshøjskoler. Det kom tydeligt frem da jeg deltog i et censorseminar for nylig, hvor udviklingen blev præsenteret.

Det sker i kølvandet på afskaffelsen af translatørbeskikkelsen og nedprioritering af sprogfag som spansk, italiensk og russisk.

Globaliseringen stoppes ikke ved at stille krav om uddannelser på dansk. Det gør det bare sværere for erhvervslivet at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Også selvom efterspørgslen på rene kommunikations- og sprogkompetencer er faldende. Det betyder også, at Danmark har svært ved at levere kvalificerede tolke.

Udgivet i Kommunikation, Kommunikationspolitik, Kommunikationsstrategi, Kompetence, Sprogpolitik | Skriv en kommentar

Der er forskel på information og kommunikation!

Bær over med mig og kald mig evt. kloge-åge eller teoretisk regelrytter. Det ændrer bare ikke ved, at der er forskel på information og kommunikation. Og at det er vigtigt at kende forskel.

Det er bl.a. tydeligt i en verden, hvor vi kommunikerer digitalt, oplever informations- og faktaresistente borgere og hvor mange har et ønske om og forventning til at blive involveret, hørt og talt med – ikke til.

Den nye sundhedsplatform i Region Sjælland og Region Hovedstaden er et medium for data- og informationsudveksling snarere end et dialogværktøj. Så det giver ikke helt mening at sige, at det forhindrer sundhedspersonale i at kommunikere med andre sektorer. Det kan man gøre vi telefon, videokonferencer eller ansigt-til-ansigt. Men det er mere tidskrævende og nogle gange urealistisk i hverdagen, hvor modtageren befinder sig langt væk.

Kampagner i form af slogans, budskaber og reklamespots i tv/radio/Youtube/Facebook kan heller ikke altid stå alene. Måske hvis det er et budskab der haster, ktæver handling og skal nå ud til mange. Men især de faktaresistente borgere og den unge generation vil involveres, lyttes til og være en del af kampagnen/dialogen. Hvis ikke bliver der bare råbt mod hinanden fra forskellige ekkokamre.

Uforståelige brugervejledninger, udskrivningsbreve, breve fra det offentlige, rapporter med buzz words og fagudtryk samt skriftlige instrukser gør heller ikke folk klogere eller udgangspunktet for en god dialog. Derfor undlader folk at lytte eller søger information andre steder fra.

Information er første led i kommunikationskæden, men der skal mere til for at skabe viden, bevidshed, fortåelse og handling.

Udgivet i Kommunikation, Kommunikationsplanlægning, Praksis | Skriv en kommentar

Fra digital indfødt og aktør til digital dannelse

Bare fordi man har gode kommunikationsfaglige og it-tekniske færdigheder, er en haj til SoMe, er digitalt indfødt eller deltager i debatten hjemme bag computeren er man ikke nødvendigvis digitalt dannet, i besiddelse af gode relationskompetencer eller klædt på til de mulige farer og risici der lurer i den digitale verden.

Og vi befinder os i den grad i den digitale verden. Millenialgenerationen er digitalt indfødte og Danmark er verdens bedst udviklede land, når det kommer til digitalisering.

Til gengæld halter det lidt med såkaldt “digital literacy” eller digital dannelse. En slags Oplysning til Borgerne om Samfundet. Ellers er det svært at håndtere og forholde sig fornuftigt til mobning på nettet, medieafhængighed, forsøg på hacking og fishing, henvendelser fra pædofile og stalkere, gennemskuelse af influencermarketing, propaganda og falske nyheder, tænke over vores digitale aftryk og manglende anonymitet på nettet, forhindre online deling og distribution af krænkende billeder og/eller krænkende omtaler i f.eks. blå bøger og videoer. Ikke mindst i et land som Danmark, der er præget af en tillidsbaseret kultur, åbenhed og demokrati.

Og det er gennem vores kultur og opdragelse, at vi lærer, hvordan vi skal opføre os, hvad der er rigtigt og forkert og hvordan man indgår i gode relationer. Og Emma Gad skrev sin bog om takt og tone før end mediesamfundet kom. Desuden har virkeligheden overhalet mange forældres, og unge vil til hver en tide have lov til selv at gå på opdagelse uden deres forældres og autoriteternes indblanding. Og i fremtiden er nogle af de vigtigste kompetencer evnen til kritisk tænkning og følelsesmæssige/sociale kompetencer. Derfor er der lanceret flere tiltag på ungdomsuddannelserne, udgivet en række bøger, sat fokus på digital velfærd og oprettet et center for digital dannelse.

Udgivet i Kommunikation | Skriv en kommentar

Med kunstig intelligens, robotter og big data bliver kommunikationskompetencer endnu vigtigere

ErikaWittlieb

ErikaWittlieb

Der er ingen grund til dommedagsprofetier. Det kan godt være, at kommunikationsfolk, humanister og mediefolk kan miste troen på deres fremtidige jobperspektiver, og befolkningen og en del politikere fejlagtigt får klassificeret os som unødvendige og magthavernes lakajer, men virkeligheden er en anden. Især nu, hvor teknologien og nye ansættelsesformer vinder indpas.

En ny dansk undersøgelse viser, at kommunikation er den mest efterspurgte kompetence. For spørger man it-virksomhederne, så er humanisterne guld værd. Og i PR-branchen er de menneskelige og såkaldte bløde kompetencer også nødvendige, nu hvor kunstig intelligens overtager nogle arbejdsfunktioner. Det samme siger OECD og World Ecomic Forum. Og i kommuner og regioner bliver der sat fokus på de såkaldte koblingskompetencer, som jeg har omtalt tidligere. Og så længe virksomheder, ledere og folk generelt har så svært ved at kommunikere godt og rigtigt, er der behov for kommunikationsfaglige og relationsskabende kompetencer.

Det kan godt være, at vi ikke kommer til at lave helt det samme, lige som mange nye jobtitler og funktioner slet ikke er opfundet eller udbredte endnu. Men det kommer.

Udgivet i Kommunikation, Kompetence, Praksis, Teknologi, Tendenser, Undersøgelser | Skriv en kommentar

Mørkeleg: Cyklister uden lys og fodgængere uden refleks

shutterstock_Oops

“Han har ikke noget lys på”, sang Mek Pek Partyband tilbage i 80’erne. Og der er ikke sket meget siden da, ud over der er kommet flere cyklister og cykelstier til.

Bløde trafikanters kamikzeagtige opførsel er én af mine største frustrationer og kæpheste, sammen med dårlig og manglende skiltning (på veje, i butikker og hospitaler).

Hvis de havde lige så travlt med at gøre opmærksom på sig selv i trafikken (hvis vi ser bort fra dytten, tilråb og fuck-fingre), som de har det på de sociale medier, realityshows, over for vennerne og dem de forsøgerat score, så ville der være noget mere balance i tingene. Og de/vi ville slippe for unødige uheld, udgifter til sygehusophold og forsikringsskader samt generelt færre konflikter og ubehagelige oplevelser i trafikken.

Bare et forslag.

Udgivet i Kommunikation | Skriv en kommentar

Hvad hjerneforskningen siger om adfærdsskabende kommunikation

Hjernen

Kommunikations- og informationsstrømmen er enorm. Vi bliver forstyrret, påvirket, bedt om at forholde os til budskaber og indgår i dialoger hele tiden.

Jeg er selv meget optaget af læring og adfærdsdesign (nudging mm) som supplement til – og nogle gange erstatning for – traditionel massekommunikation via kampagner, sociale medier, nyhedsbreve, informations- og vidensportaler med videre.

For der er grænser for, hvad man kan opnå med kommunikation. Uanset hvor god den er. For hvis den ikke tager højde for, hvordan vi mennesker gebærder os, lærer bedst og fejler, når det gælder realisering af ønskede forandringer, så er det spild af ressourcer og gode intentioner.

Her kan vi med fordel se nærmere på nogle af resultaterne fra hjerneforskningen, sammenholdt med kommunikationsforskningen og vores egne undersøgelser, der også er vigtig. Noget af det hjerneforskningen kan hjælpe os med er at få indblik i, hvordan man sikrer de bedste rammer for kommunikation i bestemte situationer og i forhold til bestemte målgrupper, hvordan de klassiske teorier om læringsstile ikke længere holder vand, hvordan hjernen reagerer, når vi kommunikerer med andre eller hvorfor de unges forhold til medier og kommunikation på mange måder adskiller sig fra ” os andre”.

Konkrete eksempler er:

  • Indsatsen for at øge tilmelding til organdonation og pensionsopsparinger
  • Udvikling af hjælpemidler og apps til at organisere og styre data og aftaler
  • Baggrunden for at mange unge foretrækker undervisning frem for kampagner
  • Træning af kommunikationsfærdigheder og kognition hos personer, der har pådraget sig eller er født med en hjerneskade
  • Belønningssystemerne i hjernen, der gør os afhængige af likes, motiverer os mere til at undgå at tabe end at vinde samt skaber forbedret læring og deltagelse via oplevelsesbaseret kommunikation og mediedesign.

Hvad med at på opdagelse på internettet, Youtube, forskningslitteraturen eller nogle af de virksomheder og forskere, der har gjort deres erfaringer?

Udgivet i Forskning, Kommunikation, Kommunikationsplanlægning | Skriv en kommentar

De unge siger nej til kampagner

Tommelfingeren nedad

#meetoo, grænseoverskridende og uredigerede historier i den “blå bog”, penisbilleder, sexsygdomme og grooming. Farerne er mange, når det gælder unges sexualitet, kultur og adfærd.

Som en automatreaktion er svaret fra politisk hold: endnu en kampagne og strammere lovgivgivning. Men de unge vil hellere have ordentlig sexundervisning samt undervisning i sexuelle grænser. De ønsker, at blive talt med, og ikke til. De ønsker at blive involveret og bringe diskussionen ind i deres hverdag, i deres miljø og der, hvor man kan gøre noget. Det er også en måde at nuancere debatten på og synliggøre aktuelle problemstillinger, som der enten ikke er fokus på eller ikke blive gjort noget ved.

Lyt til de unge. Og overvej at undervise dem i adfrædsteori også, så de lærer noget om, hvorfor mennesker handler og træffer beslutninger, som de gør, har svært ved at ændre sig og foretrækker kortsigtede og lette løsninger.

Udgivet i Kampagner, Kommunikation, Viden | Skriv en kommentar