Kunsten at kommunikere i en polyfaktuel tid

Holdninger, viden, overbevisninger og budskaber er udgangspunktet for enhver form for kommunikation eller information.

Spørgsmålet er bare, hvordan man “kommer igennem” kommunikationstragten eller sikrer den gode dialog?

For der er mange informations- og kommunikatinskanaler samt mange konkurrende budskaber og budbringere. Læg dertil informationsforstoppelse, ekkokamre, forudindtagede “linser”, faktaresistens og manglende opmærksomhed.

Nogle er bare gode til at formidle deres budskab. Enten fordi de er dygtige til at kommunikere, har kant, besidder autoritet eller x-faktor, eller fordi de fanger noget i tiden og formår at sætte en dagsorden. Andre er knap så gode. Og så er der de emner, som deler vandene. Her er der kamp om sandheden, f.eks. inden for sundhed, klima, krig/sikkerhedspolitik, religion, moral og børneopdragelse. Fortsæt selv listen.

Hvad gør man så? Det afhænger jo lidt af, hvad éns formål er, hvem man kommunikerer til og med samt hvor følelsesmæssigt involveret man er. Og så er der jo det med situationsfornemmelse, menneskeforståelse og ordkløveriet. Dertil er det værd at huske på, at der er forskel på at blive hørt, og at få ret.

Direktør Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen har et bud på, én af nøglerne til at nå i mål. Til online-magasinet Zetland har han udtalt, at det er nødvendigt at acceptere eller forholde sig til, at vi lever i en polyfaktuel tid. Dvs., en tid, hvor de kommunikerende parter, herunder læger og patienter, (med respekt for hinanden), mener noget forskelligt og ikke tildeler forskellige typer af fakta samme værdi, relevans eller troværdighed.

Alternativet er, at vi fortsætter med at kommunikere til og ikke med andre.

Udgivet i Kommunikation, Kommunikationsstrategi, Kompetence, Praksis, Tendenser | Skriv en kommentar

Kvalitet som parameter

Én ting er, at arbejdet med at måle og evaluere virksomhedens kommunikation halter mange steder. Noget andet er, at der lader til at være en forkærlighed for kvantitative målinger / undersøgelser, som umidelbart er nemmest at gennemføre og formidle.

Det gør det bare svært at bedømme kvaliteten og værdien af kommunikation og information. Det som i virkeligheden betyder noget, og som tager udgangspunkt i modtageren.

Ønsket om at finde effekt og kausalitet, som måske indebærer værdi, men ikke nødvendigvis siger noget om selve kvaliteten af budskabet, kommunikationsformen og konteksten.

Kausalitet, der kan forklare, om en bestemt indsats har ført til en ønsket effekt, og i så fald, hvor meget, er både metodisk tvivlsom og kræver enorm insigt i virksomhedens samlede kommunikation til, med og om omverdenen. Det kan bære præg af gætværk, fokusere på de forkerte ting og helt fjerne blikket for, at den største og mest betydningsfulde effekt – eller mangel på samme -, ofte sker over tid og sjældent giver sig udslag pga. én bestemt person, et bestemt Facebookopslag, én afdelings kommunikationsarbejde eller kommunikationsafdelingens detaljerede kommunikationsplan.

Derfor er det (nogle) gange vigtigere at kigge nærmere på kvaliteten af noget, for kvalitet vil altid være en byggesten.

Udgivet i Evaluering, Kommunikation, Kompetence, Værdi | Skriv en kommentar

De unge udfordrer den gængse kommunikation på arbejdspladserne

De unge millenials, som omfatter de tre Y-, Z- og K-generationer, kommer både til at udfordre den gængse kommunikation og kan være med til at inspirere til nye og mere dynamiske kommunikationsformer.

For flertallet af dem ønsker:

  • hurtig og personlig feedback
  • at blive involveret i design og tilrettelæggelse af deres arbejde
  • et arbejde der giver mening og gerne understøtter et større formål

Det stiller krav om synlig og nærværende ledelse, tillid, løbende feedback fra andet end MUS- og performancesamtaler samt tid til at besvare spørgsmål.

Udgivet i Kommunikation | Skriv en kommentar

Dygtige tolke kan blive en mangelvare

God tolkning er en faglig disciplin, som er ved at uddø.

Og manglende vilje til at betale en rimelig løn for tolkearbejde får dels dygtige tolke til at sige fra, dels er det et problem for retssikkerheden, hvis kvaliteten ikke er i orden og / eller der ikke kan garanteres tolke i relevante sprog.

Konkurrence på tolkeområdet er helt fint – det ændrer bare ikke ved, at man får hvad man betaler for.

Dertil kommer, at brugerbetaling på tolkning i sundhedsvæsnet er blevet både en dyr, ulighedsskabende og besværlig affære for personalet og regionerne.

Udgivet i Kommunikation, Sprogpolitik, Værdi | En kommentar

Fagkampen mellem kommunikatører og journalister

I hverdagen arbejder mange kommunikatører og journalister side om side. Måske det er derfor, at journalisternes og Kommunikation & Sprogs a-kasser er blevet slået sammen. Og i årevis har der været drøftelser om, hvor vidt journalisternes og kommunikatørernes fagforbund skulle fusionere. Det er dog aldrig blevet til noget.

Samtidig er kommunikationsfaget i fremdrift, mens antallet af journaliststillinger er faldende. Og for begge faggrupper er livet som fastansat for mange blevet udskiftet med en tilværelse som freelancer eller konsulent.

Det har skabt usikkerhed og fået debatten om kvalitet og etik til at rase. Senest i forlængelse af den såkaldte Falck-sag, hvor en række kommunikationsfolk hjalp til med at sætte konkurrenten i et dårligt lys.

Og ja, der er behov for at sætte fokus på den etiske dimension af kommunikationsarbejdet. Imidlertid er Lasse Jensens udtalelser om, at kommunikatører varetager en virksomhed/organisations interesser, mens journalister ideelt set varetager samfundets og borgernes interesser for letkøbte.

For selvom journalister udgør den 4. statsmagt, så er de også med til at lave clickbait, forenkle historier og fokusere på det negative. Og de gode historier er svære at sælge. Sådan er det bare.

Samtidig er der en afgørende forskel på medier og virksomheder/organisationer:

  • I virksomheder/organisationer kommunikerer alle medarbejdere – ikke bare kommunikatørerne
  • Journalister og kommunikatører er fagligt uddannet – de felset i hvert fald. Det er resten af medarbejderne ikke nødvendigvis.
  • Arbejdet som kommunikatør handler om meget andet end at skrive artikler og formidle budskaber, som er journalisternes domæne. De rådgiver, underviser, arbejder med kommunikationsplaner og -målinger samt er med til at skabe en rød tråd i virksomhedens/organisationens kommunikation.
Udgivet i Kommunikation, Tendenser | Skriv en kommentar

Videndeling – en svær disciplin

Der tales så meget om videndeling. Og vi gør det hele tiden. Men gør vi nu egentlig også det. Og gør vi det rigtigt?

For det første: hvad er videndeling?

Det er mere end at fortælle om, hvad man arbejder med, hvordan man arbejder, hvor man har sin viden fra eller resultatet af et godt projekt/initiativ man har gennemført. Det bliver man inspireret af i et kort øjeblik, men man lærer ikke af det. Og man bliver sjældent i stand til at tage ved lære af den proces og de erfaringer, der er høstet undervejs. Det handler heller ikke om at sende rapporter, feedback og noter rundt via mail eller drukne intranettet i “data”. Det “forsvinder” bare eller betragtes mange gange som støj. Dermed er det svært at sprede god viden og praksis. Dvs. vi risikerer at opfinde den dybe tallerken én gang til.

Og hvad med al den tavse viden? Den vi ikke har skrevet ned. Som ikke kan skrives ned. Eller som bliver tilbageholdt, fordi den bygger på, hvad vi gør/erfaring/vaner/kultur. Det kan got være, at viden bliver forældet med tiden, men megen viden bygger på eksisterende viden, praksis og erfaringer.

Her er det vigtigt at sætte fokus på relevante temaer som:

  1. Hvilken viden er relevant for hvem?
  2. Hvordan formidles bestemte typer viden bedst muligt?
  3. Hvor mangler vi viden – nu og i fremtiden -, og hvordan skal det håndteres?
  4. Udnytter vi den eksisterende viden i virksomheden godt nok?
  5. Og er der afgørende viden, som ikke er nået ud til hele virksomheden / relevante personer?

Har du brug for hjælp til at få styr på jeres viden og videndeling, er du er velkommen til at kontakte mig.

Udgivet i Kommunikation, Praksis, Viden | Skriv en kommentar

Gratis eller ej – medieproduktion som produkt eller rettighed

Derfor er hård kamp om medieindtægterne. Især i et lille land som vores, hvor DR får omfattende statsstøtte og vores sprog ikke just gør nyhederne attraktive for udenlandske læsere/lyttere. Her er det kun gode danske film og tv-serier, der kan sikre indtjening.

Blandt unge er der en forventning om, at medier er enten gratis eller billige. Men ville de selv arbejde gratis. Eller er nyhedsformidling ikke nogen faglig disciplin? Heller ikke selvom alle bliver udsat for fake news?

Bryder det mod §21 i FN’s menneskerettighedskonvention? Og er prisen for nyheder med til at skabe ulighed? Det sidste sætter en forsker fokus på i denne artikel, som pudsigt nok ligger bag en betalingsmur.

To unge iværksættere forsøger sig nu med et billigt alternativ målrettet de unge.

Det er ikke noget nemt spørgsmål at svare på. Til gengæld kan der være noget om, at der er en sammenhæng mellem pris og kvalitet. Og at undersøgende journalistik spiller en væsentlig rolle for demokratiet.

Udgivet i Jura, Kommunikation, Konkurrence, Kultur, Medier, Tendenser, Værdi, Viden | En kommentar

Politisk pres er med til at lukke kommunikations- og sproguddannelser

Et øget fokus på tekniske og erhvervsfaglige uddannelser, omprioriteringsbidrag/de årlige 2-procentsparekrav samt politiske krav om nedlæggelse af engelsksprogede uddannelser har ført til lukning af flere kommunikations- og sproguddannelser på bl.a. universiteter og handelshøjskoler. Det kom tydeligt frem da jeg deltog i et censorseminar for nylig, hvor udviklingen blev præsenteret.

Det sker i kølvandet på afskaffelsen af translatørbeskikkelsen og nedprioritering af sprogfag som spansk, italiensk og russisk.

Globaliseringen stoppes ikke ved at stille krav om uddannelser på dansk. Det gør det bare sværere for erhvervslivet at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Også selvom efterspørgslen på rene kommunikations- og sprogkompetencer er faldende. Det betyder også, at Danmark har svært ved at levere kvalificerede tolke.

Udgivet i Kommunikation, Kommunikationspolitik, Kommunikationsstrategi, Kompetence, Sprogpolitik | Skriv en kommentar

Der er forskel på information og kommunikation!

Bær over med mig og kald mig evt. kloge-åge eller teoretisk regelrytter. Det ændrer bare ikke ved, at der er forskel på information og kommunikation. Og at det er vigtigt at kende forskel.

Det er bl.a. tydeligt i en verden, hvor vi kommunikerer digitalt, oplever informations- og faktaresistente borgere og hvor mange har et ønske om og forventning til at blive involveret, hørt og talt med – ikke til.

Den nye sundhedsplatform i Region Sjælland og Region Hovedstaden er et medium for data- og informationsudveksling snarere end et dialogværktøj. Så det giver ikke helt mening at sige, at det forhindrer sundhedspersonale i at kommunikere med andre sektorer. Det kan man gøre vi telefon, videokonferencer eller ansigt-til-ansigt. Men det er mere tidskrævende og nogle gange urealistisk i hverdagen, hvor modtageren befinder sig langt væk.

Kampagner i form af slogans, budskaber og reklamespots i tv/radio/Youtube/Facebook kan heller ikke altid stå alene. Måske hvis det er et budskab der haster, kræver handling og skal nå ud til mange. Men især de faktaresistente borgere og den unge generation vil involveres, lyttes til og være en del af kampagnen/dialogen. Hvis ikke, bliver der bare råbt mod hinanden fra forskellige ekkokamre.

Uforståelige brugervejledninger, udskrivningsbreve, breve fra det offentlige, rapporter med buzz words og fagudtryk samt skriftlige instrukser gør heller ikke folk klogere eller danner udgangspunktet for en god dialog. Derfor undlader folk at lytte eller søger information andre steder fra.

Information er første led i kommunikationskæden, men der skal mere til for at skabe viden, bevidshed, forståelse og handling.

Udgivet i Kommunikation, Kommunikationsplanlægning, Praksis | Skriv en kommentar

Fra digital indfødt og aktør til digital dannelse

Bare fordi man har gode kommunikationsfaglige og it-tekniske færdigheder, er en haj til SoMe, er digitalt indfødt eller deltager i debatten hjemme bag computeren er man ikke nødvendigvis digitalt dannet, i besiddelse af gode relationskompetencer eller klædt på til de mulige farer og risici der lurer i den digitale verden.

Og vi befinder os i den grad i den digitale verden. Millenialgenerationen er digitalt indfødte og Danmark er verdens bedst udviklede land, når det kommer til digitalisering.

Til gengæld halter det lidt med såkaldt “digital literacy” eller digital dannelse. En slags Oplysning til Borgerne om Samfundet. Ellers er det svært at håndtere og forholde sig fornuftigt til mobning på nettet, medieafhængighed, forsøg på hacking og fishing, henvendelser fra pædofile og stalkere, gennemskuelse af influencermarketing, propaganda og falske nyheder, tænke over vores digitale aftryk og manglende anonymitet på nettet, forhindre online deling og distribution af krænkende billeder og/eller krænkende omtaler i f.eks. blå bøger og videoer. Ikke mindst i et land som Danmark, der er præget af en tillidsbaseret kultur, åbenhed og demokrati.

Men det er gennem vores kultur og opdragelse, at vi lærer, hvordan vi skal opføre os, hvad der er rigtigt og forkert og hvordan man indgår i gode relationer. Og Emma Gad skrev sin bog om takt og tone før end mediesamfundet kom. Desuden har virkeligheden overhalet mange forældres, og unge vil til hver en tide have lov til selv at gå på opdagelse uden deres forældres og autoriteternes indblanding. I fremtiden er nogle af de vigtigste kompetencer evnen til kritisk tænkning og følelsesmæssige/sociale kompetencer. Derfor er der lanceret flere tiltag på ungdomsuddannelserne, udgivet en række bøger, sat fokus på digital velfærd og oprettet et center for digital dannelse.

Har du brug for viden og sparring om digital dannelse og digitale kompetencer i din virksomhed, er du velkommen til at kontakte mig.

Udgivet i Kommunikation | Skriv en kommentar