Fra digital indfødt og aktør til digital dannelse

Bare fordi man har gode kommunikationsfaglige og it-tekniske færdigheder, er en haj til SoMe, er digitalt indfødt eller deltager i debatten hjemme bag computeren er man ikke nødvendigvis digitalt dannet, i besiddelse af gode relationskompetencer eller klædt på til de mulige farer og risici der lurer i den digitale verden.

Og vi befinder os i den grad i den digitale verden. Millenialgenerationen er digitalt indfødte og Danmark er verdens bedst udviklede land, når det kommer til digitalisering.

Til gengæld halter det lidt med såkaldt “digital literacy” eller digital dannelse. En slags Oplysning til Borgerne om Samfundet. Ellers er det svært at håndtere og forholde sig fornuftigt til mobning på nettet, medieafhængighed, forsøg på hacking og fishing, henvendelser fra pædofile og stalkere, gennemskuelse af influencermarketing, propaganda og falske nyheder, tænke over vores digitale aftryk og manglende anonymitet på nettet, forhindre online deling og distribution af krænkende billeder og/eller krænkende omtaler i f.eks. blå bøger og videoer. Ikke mindst i et land som Danmark, der er præget af en tillidsbaseret kultur, åbenhed og demokrati.

Og det er gennem vores kultur og opdragelse, at vi lærer, hvordan vi skal opføre os, hvad der er rigtigt og forkert og hvordan man indgår i gode relationer. Og Emma Gad skrev sin bog om takt og tone før end mediesamfundet kom. Desuden har virkeligheden overhalet mange forældres, og unge vil til hver en tide have lov til selv at gå på opdagelse uden deres forældres og autoriteternes indblanding. Og i fremtiden er nogle af de vigtigste kompetencer evnen til kritisk tænkning og følelsesmæssige/sociale kompetencer. Derfor er der lanceret flere tiltag på ungdomsuddannelserne, udgivet en række bøger, sat fokus på digital velfærd og oprettet et center for digital dannelse.

Udgivet i Kommunikation | Skriv en kommentar

Med kunstig intelligens, robotter og big data bliver kommunikationskompetencer endnu vigtigere

ErikaWittlieb

ErikaWittlieb

Der er ingen grund til dommedagsprofetier. Det kan godt være, at kommunikationsfolk, humanister og mediefolk kan miste troen på deres fremtidige jobperspektiver, og befolkningen og en del politikere fejlagtigt får klassificeret os som unødvendige og magthavernes lakajer, men virkeligheden er en anden. Især nu, hvor teknologien og nye ansættelsesformer vinder indpas.

En ny dansk undersøgelse viser, at kommunikation er den mest efterspurgte kompetence. For spørger man it-virksomhederne, så er humanisterne guld værd. Og i PR-branchen er de menneskelige og såkaldte bløde kompetencer også nødvendige, nu hvor kunstig intelligens overtager nogle arbejdsfunktioner. Det samme siger OECD og World Ecomic Forum. Og i kommuner og regioner bliver der sat fokus på de såkaldte koblingskompetencer, som jeg har omtalt tidligere. Og så længe virksomheder, ledere og folk generelt har så svært ved at kommunikere godt og rigtigt, er der behov for kommunikationsfaglige og relationsskabende kompetencer.

Det kan godt være, at vi ikke kommer til at lave helt det samme, lige som mange nye jobtitler og funktioner slet ikke er opfundet eller udbredte endnu. Men det kommer.

Udgivet i Kommunikation, Kompetence, Praksis, Teknologi, Tendenser, Undersøgelser | Skriv en kommentar

Mørkeleg: Cyklister uden lys og fodgængere uden refleks

shutterstock_Oops

“Han har ikke noget lys på”, sang Mek Pek Partyband tilbage i 80’erne. Og der er ikke sket meget siden da, ud over der er kommet flere cyklister og cykelstier til.

Bløde trafikanters kamikzeagtige opførsel er én af mine største frustrationer og kæpheste, sammen med dårlig og manglende skiltning (på veje, i butikker og hospitaler).

Hvis de havde lige så travlt med at gøre opmærksom på sig selv i trafikken (hvis vi ser bort fra dytten, tilråb og fuck-fingre), som de har det på de sociale medier, realityshows, over for vennerne og dem de forsøgerat score, så ville der være noget mere balance i tingene. Og de/vi ville slippe for unødige uheld, udgifter til sygehusophold og forsikringsskader samt generelt færre konflikter og ubehagelige oplevelser i trafikken.

Bare et forslag.

Udgivet i Kommunikation | Skriv en kommentar

Hvad hjerneforskningen siger om adfærdsskabende kommunikation

Hjernen

Kommunikations- og informationsstrømmen er enorm. Vi bliver forstyrret, påvirket, bedt om at forholde os til budskaber og indgår i dialoger hele tiden.

Jeg er selv meget optaget af læring og adfærdsdesign (nudging mm) som supplement til – og nogle gange erstatning for – traditionel massekommunikation via kampagner, sociale medier, nyhedsbreve, informations- og vidensportaler med videre.

For der er grænser for, hvad man kan opnå med kommunikation. Uanset hvor god den er. For hvis den ikke tager højde for, hvordan vi mennesker gebærder os, lærer bedst og fejler, når det gælder realisering af ønskede forandringer, så er det spild af ressourcer og gode intentioner.

Her kan vi med fordel se nærmere på nogle af resultaterne fra hjerneforskningen, sammenholdt med kommunikationsforskningen og vores egne undersøgelser, der også er vigtig. Noget af det hjerneforskningen kan hjælpe os med er at få indblik i, hvordan man sikrer de bedste rammer for kommunikation i bestemte situationer og i forhold til bestemte målgrupper, hvordan de klassiske teorier om læringsstile ikke længere holder vand, hvordan hjernen reagerer, når vi kommunikerer med andre eller hvorfor de unges forhold til medier og kommunikation på mange måder adskiller sig fra ” os andre”.

Konkrete eksempler er:

  • Indsatsen for at øge tilmelding til organdonation og pensionsopsparinger
  • Udvikling af hjælpemidler og apps til at organisere og styre data og aftaler
  • Baggrunden for at mange unge foretrækker undervisning frem for kampagner
  • Træning af kommunikationsfærdigheder og kognition hos personer, der har pådraget sig eller er født med en hjerneskade
  • Belønningssystemerne i hjernen, der gør os afhængige af likes, motiverer os mere til at undgå at tabe end at vinde samt skaber forbedret læring og deltagelse via oplevelsesbaseret kommunikation og mediedesign.

Hvad med at på opdagelse på internettet, Youtube, forskningslitteraturen eller nogle af de virksomheder og forskere, der har gjort deres erfaringer?

Udgivet i Forskning, Kommunikation, Kommunikationsplanlægning | Skriv en kommentar

De unge siger nej til kampagner

Tommelfingeren nedad

#meetoo, grænseoverskridende og uredigerede historier i den “blå bog”, penisbilleder, sexsygdomme og grooming. Farerne er mange, når det gælder unges sexualitet, kultur og adfærd.

Som en automatreaktion er svaret fra politisk hold: endnu en kampagne og strammere lovgivgivning. Men de unge vil hellere have ordentlig sexundervisning samt undervisning i sexuelle grænser. De ønsker, at blive talt med, og ikke til. De ønsker at blive involveret og bringe diskussionen ind i deres hverdag, i deres miljø og der, hvor man kan gøre noget. Det er også en måde at nuancere debatten på og synliggøre aktuelle problemstillinger, som der enten ikke er fokus på eller ikke blive gjort noget ved.

Lyt til de unge. Og overvej at undervise dem i adfrædsteori også, så de lærer noget om, hvorfor mennesker handler og træffer beslutninger, som de gør, har svært ved at ændre sig og foretrækker kortsigtede og lette løsninger.

Udgivet i Kampagner, Kommunikation, Viden | Skriv en kommentar

Vidensmægler – fantastisk udtryk!

Ugle
I den moderne og teknologiske tidsalder opstår der hele tiden nye jobfunktioner, jobtitler og kommunikationsformer.

Og i dag fik jeg øje på et nyt ord: vidensmægler. Sikke et fantastisk udtryk.

Det er Videncentret ved Steno Diabetes Centret i København, der søger en vidensmægler, der skal gøre “forskningsbaseret viden tilgængelig for personer med diabetes, deres pårørende og sundhedsprofessionelle”, primært via en online videnportal.

Der er i den grad brug for opsamling og spredning af ny viden og god praksis, i samarbejde med brugerne. Velkommen til læringsøkonomien! Både inden og uden for sundhedsvæsnet.

Udgivet i Kommunikation, Praksis, Viden | Skriv en kommentar

Copyright og censur på sociale medier

Shutterstock

Shutterstock

De sociale medier har nu fået et nyt ekstra navn; delingstjenester. Med EU’s nye copyright direktiv, lægger EU – ifølge “dem selv”, op til at modernisere copyrightlovgivningen til en digital tidsalder. Holdningerne til det nye direktiv i sine forskellige udkast har været meget forskellige, og debatten / kritikken har været meget hård. Udtryk som censur og de sociale mediers død på den ene side og beskyttelse af de kreative udøveres intellektuelle rettigheder på den anden side har floreret. Det vil jeg ikke komme nærmere ind på her.

Til gengæld er det ikke noget nyt, at sociale medier som Google og Facebook har været gennem mediemaskineriet og udsat for brugernes og politikernes dom. Det vil det også være fremover, men nu og her er det især YouTube og til dels Instagram og Linkedin, der er målet for det nye direktiv (læs: et direktiv skal implementeres i national lovgivning)

Men uanset hvad, så er der lagt op til Community Manageren for alvor får travlt, uanset om det er en privatperson, der deler og synliggør indhold, meninger og egne kæpheste, administratorer for en facebookside/-gruppe eller en professionel én af slagsen, der organiserer, sorterer og skaber indhold på en side/gruppe/mediekanal. Og det bliver ikke en enkeltstående hovedrengøring. Det bliver løbende rugbrødsarbejde. Og dermed kan det også betyde, at nogle sider/grupper/kanaler bliver knap så åbne for dem, der kigger med og deltager i et community.

Udgivet i Etik, Jura, Kommunikation, Kommunikationspolitik, Markedsføring, Medier, Sociale medier | Skriv en kommentar

Kan et center for fremmedsprog redde sprogundervisningen?

Global

Samtidig med at regeringen lægger op til en oprustning af natur-, it- og håndværksfagene i folkeskolen og på erhvervsuddannelserne bliver der også lanceret et nyt center for fremmedsprog lokaliseret på henholdsvis Københavns Universitet og Aarhus Universitet.

Mon det er det der skal til? Eller er det bare en fortsat zigzagkurs, der løber samtidig med en humanist- og akademikerbashing?

Sprog lever hvis de anvendes og efterspørges. Her halter det noget.

Udgivet i Kommunikation | Skriv en kommentar

Lokale og regionale medier klarer sig godt

journalist - medier

Mens der er stort fokus på public service, placering af nyheds- og mediestationer fake news samt manglende deltagelse fra “underdanmark” i den politiske debat lever de lokale og regionale medier en stille tilværelse.

Til gengæld klarer de fleste mindre og ikke-landsækkende medier sig ganske godt, med undtagelse af en række ikke-kommercielle lokalradioer, der enten ikke kan eller vil leve op til nye krav om 15 timers lokal nyhedsdækning om ugen.

I hvert fald har de lokale og regionale medier flere brugere/læsere, og de nyder godt af, at mediestøtten er blevet omlagt, så de får et større bidrag til deres mediedækning. Derudover er der nok ingen tvivl om, at adgangen til formidling via sociale medier samt generel mistillid til landsdækkende medier også har en betydning.

Til gengæld har lokale og regionale en væsentlig opgave foran sig: mere kritisk journalistik

Udgivet i Medier | Skriv en kommentar

Etik – the missing link

Trafiklys
Etik er hverken noget man kan lovgive sig til eller noget som indgår som disciplin på kommunikationsuddannelserne.

Til gengæld er det noget, som efterspørges mere og mere, og som borgere og forbrugere stiller spørgsmål ved, når det gælder virksomheders, mediers, organisationers, det offentliges samt politikernes gøren og laden.

For mediebilledet er blevet mere fragmenteret, sproget og retorikken er blevet hårdere og der er opstået en tillidskrise og magtkamp i samfundet. Som kommunikatører, journalister, rådgivere og konsulenter skal vi evne at navigere i dette rum. Her har vi “kun” vores eget etiske kompas at gå efter, lovgivning på udvalgte områder og eventuelle etiske rammer der eksisterer på den arbejdsplads eller hos den kunde, vi arbejder for og repræsenterer. For i modsætning til journalister, der er underlagt medieloven og kan tage udgangspunkt i et kommunikationsetisk kodeks fra Dansk Journalistforbund, så har kommunikationsbranchen i Danmark ikke lavet fælles retningslinjer på området. Og nogle gange er det bare svært, uanset hvad. For der kan være gråzoner, vi kan langsomt have overskredet vores egen etik og moral og/eller de etiske rammer vi arbejder under er ikke i overensstemmelse med virkeligheden.

Så hvad gør man som kommunikatør og rådgiver?

Det sætter komunikationsnetværket K1 fokus på ved en etik lab d. 11. september 2018 på CBS. Formålet er at tage første skridt til udarbejdelsen af et kommunikationsetisk kodeks. Du er velkommen til at deltage og bidrage med dine synspunkter – det kræver bare, at du er medlem.

Ellers kan du læse mere her:

https://journalisten.dk/journalistlofte-ligger-klar

Charter for media transparency, IPRA

Code of Ethics, International Asociation of Business Communicators (IABC)

https://kommunikationsledelse.dk/kommunikationsledelse/

 

Udgivet i Etik, Indflydelse, Kampagner, Kommunikation, Konkurrence, Lovgivning, Markedsføring, Medier, Reklame | En kommentar