Danskernes moral og etik er overvældende – især efter afsløringer af fup, magtmisbrug, udnyttelse og dubiøse forretningsmetoder.
Men hvor stor er danskernes moral og etik i det daglige, når de går “uvidende” rundt og handler ind?
Nogle gange er der langt mellem forargelse og handling. Og på ét afgørende punkt er vi særligt slemme. Vi er enormt prisbevidste. Ofte er det vores pengepung og nærighed der afgør, om vi virkelig fremstår som gode, moralske og politiske forbrugere. Og truslen om udflytning af arbejdspladser har vi heller ikke taget alvorligt.
Dermed er det også svært for virksomheder og organisationer at producere CSR-kommunikation med budskaber og holdninger, som de selvsamme politiske forbrugere vil acceptere. Fordommene er én hurdle. En anden er den udbredte misforståelse, at børnearbejde og slaveri er to sider af samme sag. Et fattigt og/eller forældreløst barn vinder ikke på at miste sit arbejde, uanset hvor dårligt dette måtte være. Her er ingen socialhjælp eller servicelov. Og menneskerettigheder er fine ord på et stykke papir. Til gengæld har arbejdsgiverne et stort ansvar for at ændre på disse forhold og sikre sig, at underleverandører mv. opfylder etiske og lovmæssige krav. Det kan forbrugerne bidrage til ved at stille krav, stille spørgsmål og betale det for varerne, som de reelt set koster at fremstille.
Med en ny public serviceaftale, der forpligter DR til at formidle den kristne kulturarv, kan man endu en gang stille spørgsmål ved både licensbetaling og adskillelsen af kirke og stat.
For hvor kristne er vi egentlig, når det kommer til vores handlinger og adfærd? Tænk bare på de 10 bud, den kristne næstekærlighed og fordums autoriteters bekæmpelse af demokrati, folkeoplysning og lighedsidealer.
Samtidig går det stik imod tankerne om DR som et neutralt medie samt mange års ønske om at fjerne det religiøse fra det offentlige rum.
Som ateist vil jeg gerne have mig frabedt at blive påduttet kristne andakter og lignende gennem min tvunge licensbetaling og multimedieskat. Men det bliver fremover noget sværere, sikkert også med nedsættelsen af en Værdikommission med en præst som formand.
Som kommunikatør efterspørger jeg i højere grad øget kvalitet og diversitet i programmerne, f.eks. den planlagte nyhedsformidling til børn.
Med Thøger Seidenfadens død er Danmark blevet en demokratisk røst fattigere. Demokratiet og de demokratiske spilleregler var fundamentet for TS’ virke og debatlyst, hvor han med integritet og bid gik i kødet på både venner, fjender, borgerskabet, ignoranter og opportunister.
Æret være hans minde.
Foto: Colourbox
Langt om længe får Danmark en National Sprogstrategi, der tilmed har plads til globalt udsyn.
Forbundet Kommunikation og Sprog og DEA har arbejdet for dette i en årrække - bl.a. ud fra spørgsmålet “Dansk og engelsk ja, men kan du ikke et fremmedsprog?”
I samme anledning iværksatte Forbundet Kommunikation og Sprog i 2010 en temarække om det erhvervssproglige arbejdsmarked, herunder erhvervslivets behov for medarbejdere med interkulturelle kompetencer og de erhvervssprogliges udfordringer med at synliggøre og dokumentere deres kompetencer.
Det er et vigtigt emne, især nu hvor danske virksomheder har fået øjnene op for BRIK-landene, PIIGS-landene og Nordeuropa er i krise, VKO modarbejder de globalt orienterede virksomheder og konkurrencen på de internatioanle markeder er benhård. Men spørgsmålet er, om de små og mellemstore virksomheder kan svare ja til følgende: dansk og engelsk ja, men kan du ikke fremmedsprog?
Filmaftalen fra 2010 stiller ikke krav om, at film skal tekstes eller syntolkes.
Men det skal jo ikke forhindre filmselskaber og biografer i at imødekomme blinde og døve.
Derfor er det positivt, at Grand Teatret i Køebnhavn d. 18. december valgte at vise kultfilmen Klovn måned på tegnsprog gennem et samarbejde med Danske Døves Landsforbund.
Hmmm. Der tales så meget om mediestrategier og mediekonvergens. Men genudsendelser som mediestrategi – det er sgu irriterende.
DR update opdaterer ikke, men gentager sine nyheder i en lind strøm.
TV2 NEWS er først med nyhederne, men der er grænser for, hvor længe en nyhed på TV kan betegnes som en nyhed.
Dertil kommer, at begge kanaler – og mange andre – praktiserer genudsendelser, som vi som seere og lyttere betaler licens og medielicens for.
Mediebranchen er under pres, og som nyhedsjunkie er jeg selv med til at skabe behovet for “breaking news”.
En professionalisering af arbejdet med måling og evaluering har været undervejs i mange år, men det er først her i 2010, at det er blevet ved mere end snakken.
For i 2010 blev den internationale kommunikationsbranche med “Barcelona Declaration of Measurement Principles” enige om 7 principper for arbejdet med kommunikationsmålinger.
Samtidig har man vedtaget en ny udgave af “the Stockholm Accords“, der sætter fokus på at forøge værdien af PR og styrke arbejdet med kommunikationsledelse.
I dansk sammenhæng er der også taget en række kvantespring på området, både når det gælder teori og praksis. Således samarbejder CBS og Bjerg Kommunikation om den første Phd-afhandling om kommunikationsmålinger – “Målinger vi kan lære af“, og KL har lanceret det første koncept for måling af kommunikation i kommunalt regi. Ligeledes indgik arbejdet med kommunikationsmålinger som én af ni tendenser, som Dansk Kommunikationsforenings Tænketank 2019 fremhævede i foråret 2010.
Derudover har Samfundslitteratur lige udgivet bogen “Mål dine resultater. Analyse, evaluering, måling af kommunikation”, som Karin Sloth står bag. Det er den første “rigtige” bog om emnet, hvis man ser bort fra Helle Petersens bog fra 2002.
Og noget tyder på, at også virksomhederne og organisationerne har fået øjnene op for denne del af kommunikationspaletten. I hvert fremgår det af en undersøgelse fra Holm Kommunikation samt konklusionerne fra KL’s kommunikationsdøgn i 2010, at det fremover er vigtigt at “skabe forståelse for kommunikation som et… værdiskabende forretningsparameter.”
Så noget positivt er der da kommet ud af finanskrisen, globaliseringen og den nye medierevolution.
I dag er det den europæiske sprogdag. Derfor vil det være oplagt at fejre den sproglige mangfoldighed, værdien af sproglige kompetencer samt vores sprogrettigheder.
Imidlertid drukner denne begejstring for sproget til tider i debatter for og imod sprogstyring.
Spørgsmålet er bare, om det er utopisk eller nødvendigt med sprogstyring. Jeg mener, globale virksomheder vil vel ikke pludselig begynde at kommunikere entydigt på dansk, lige som de unge vil fortsætte med at skrive som de vil på mobilen, Facebook og Twitter.
Blandt dem som ser fremmedsprog som noget positivt – en særlig kompetence – er DI og Forbundet Kommunikation og Sprog. De afholder til oktober konferencen “Lost in Translation” om sprog som strategisk kompetence.
På samme måde har Dansk Sprognævn iværksat kampagnen “Gang i Sproget”.
Jeg tror det er vigtigt, at vi har både et professionelt og humanistisk syn på sproget. Dels er vi som sproglig minoritet nødt til at styrke vores kompetencer inden for fremmedsprog, dels er der god økonomi i godt sprog, især når vi handler med udlandet.
Dette behøver naturligvis ikke ske på bekostning af det danske sprog på et overordnet plan. Men at protestere mod indvandres ret til tolkning, jobopslag på engelsk eller manglende oversættelse af udenlandske ord er at betragte Danmark som en øde ø uden relation til resten af verden.
Med den noget prætentiøse titel “Lokalt erhvervsklima 2010 – et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder” har Dansk Industri forsøgt at kortlægge det kommunale erhvervsklima gennem en benchmarkingundersøgelse af Danmarks 98 kommuner.
Ét af punkterne i undersøgelsen er kommunernes erhvervskommunikation, herunder:
- Information og dialog med kommunen
- Kommunens formidling af væsentlig information til din virksomhed
- Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere
- Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens embedsmænd
Her skal jeg ikke komme nærmere ind på kvaliteten af undersøgelsen, men blot hæfte mig ved, at DI belyser et emne, som medierne og kommunikationsbranchen sjældent har fokus på.
Desuden fremhæves en række eksempler på, hvordan udvalgte kommuner har tacklet opgaven med at skabe opbakning til erhvervsprojekter gennem god kommunikation.
Det er slet ikke så tosset.
Vi tilbringer op til 1/3 af døgnet på vores arbejdsplads, nogle gange endda mere. Og hele tiden bliver vi mødt med kravene om at være effektive, tænke nyt og servicere kunderne.
Samtidig er der en stor stigning i antallet af medarbejdere, som går ned med stress og/eller vælger at skifte job.
I den senere tid har der været et stærkt fokus i medierne på mobning og dårlig medarbejdertrivsel. Senest viser en undersøgelse fra Magasinet Arbejdsmiljø, at hver femte medarbejder oplever en hård tone på arbejdspladsen.
Spørgsmålet er, om de danske medarbejdere er blevet for følsomme, eller om lederne er blevet for dårlige til at give feedback.
Sidstnævnte er noget, som min nuværende arbejdsplads, Bispebjerg Hospital, er meget optaget af, og som organisationen har valgt at gøre til ét af sine indsatsområder de kommende år. Og det tror jeg er en god idé, især i en tid med finanskrise, nedskæringer og stigende krav fra patienternes side.
