Sprog som kompetence og konkurrenceparameter

Shutterstock

Shutterstock

Tænk på hvor irriterende det er ikke kan kunne forstå brugervejledningen til sit nyindkøbte tekniske vidunder eller brevet fra kommunen, at miste kunder og samarbejdsrelationer pga. dårlige sprogkompetencer eller læse dårlige undertekster for en udenlandsk film.

Sprogkvalitet er noget der giver værdi; en værdi der ikke lige kan måles og vejes ved første øjekast.

Godt sprog er ikke noget der kommer af sig selv eller noget alle er dygtige til at levere. Det kræver indsigt, træning og værktøjer. Ikke alle kan tolke i EU, gennemføre internationale forhandlinger med succes eller greje hvordan sprogkvalitet er med til at nedbringe antallet af klager og opklarende spørgsmål fra kunderne. Og heldigvis for det.

Mange virksomheder og erhvervsorganisationer er godt klar over, at det er nødvendigt med en sprogpolitik og/eller fokus på sprogkvalitet- og kompetencer. For det er en konkurrenceparameter i sig selv og er med til at styrke afsenderens troværdighed.

Imidlertid er der færre og færre virksomheder, der er parate til at betale for sprogligt håndværk. Så jobmarkedet har ændret sig og sprogkvalitet nedprioriteres til fordel for hurtig levering og lav pris. Samtidig er det så som så med mængden af undervisning på sprogundervisning på uddannelsesinstitutionerne.

Og politisk er forandringens vinde også begyndt at blæse. Erhvervspolitiske kræfter taler om, at det er blevet for stor en udgift for virksomhederne og at der skal skrues op for konkurrencen. Så autorisationen af translatører og tolke foreslås droppet, lige som sproguddannelser nedlægges og omtales som en investering i arbejdsløshed.

Samtidig tales der om globaliseringen som et vilkår og kvalitetsstyring som et vigtigt værktøj til udvikling og effektivitet. Interessant!

Udgivet i Kommunikationspolitik, Kommunikationsstrategi, Praksis, Sprogpolitik | En kommentar

Blåt sygesikringskort på dansk

Som så mange andre danskere har jeg fået et blåt sygesikringskort, så jeg er sikret mod sygdom og ulykke i Europa.

Men det undrer mig, at kortet kun har tekst på dansk. Hvad er pointen med det, når det skal fremvises i udlandet?

Det virker lidt uigennemtænkt og amatøragtigt.

 

 

Udgivet i Kommunikation, Praksis | Skriv en kommentar

Den digitale arbejdsplads – kommunikation som platform

Shutterstock

Shutterstock

Den digitale arbejdsplads – eller digitaliseringen af arbejdspladserne – bliver mere og mere tydelig. Kommunikation er ikke længere blot en handling eller praksis, men en platform understøttet af it.

Derfor må begrebet kommunikationsledelse også nytænkes, lige som en række afdelinger/virksomhedsfunktioner bliver nødt til at arbejde bedre sammen (it, kommunikation, HR og ledelsen).

Den gode digitale arbejdsplads opstår ikke af sig selv. Og den store mængde kommunikation/information skal helst sende et klart budskab, de forskellige platforme skal  understøtte hinanden og medarbejderne/kunderne skal se pointen med det hele.

 

Udgivet i Kommunikationsstrategi, Ledelse, Medier, Sociale medier | En kommentar

Mediestøtte på vej mod moderne tider

Kilde: Shutterstock

Med den seneste fordeling af midler til redaktionel produktionsstøtte er mediestøtten på vej mod moderne tider.

Det ses ved, at der både er givet støtte til flere forskellige medier, herunder lokale og mindre mediehuse, og at en række netbaserede medier er blevet anerkendt som tilskudsberettigede.

Dermed satses der nu mere på de medier, som på forskellig vis formår at skabe debat og finde læsere.

Udgivet i Kommunikation, Kommunikationspolitik, Medier | Skriv en kommentar

Kampen om sandheden

Kampen om sandheden udspiller sig hver dag, bla. gennem medierne. Hvem mener det rigtige, hvad kræver handling og hvem er henholdsvis helten og skurken.

Med de sociale medier er det ikke kun politikere, lobbyister, eksperter og meningsdannere, der får taletid. Og sandheden bliver kommenteret løbende uden pauser eller omfattende censur/selektion af debattører.

Men nogle gange gentager “samtalerne” sig igen og igen, uden at det nødvendigvis fører til noget. Se blot på de sidste mange års diskussion om beskæftigelsespolitikken. Alle er enige om, at den ikke virker, at den koster unødigt mange penge og at vi om få år er færre danskere på arbejdsmarkedet. Men handlekraften og modet til at lave en gennemgribende ændring, det lader vente på sig.

Imens udlægger vi hver især sandheden igen og igen.

Udgivet i Kommunikation | Skriv en kommentar

MIG MIG MIG

Selfie er årets nye ord. Selvpromovering og hverdagsfortællinger har skabt debat, for hvornår bliver det for meget?

Et billede siges at kunne fortælle mere end 1000 ord. Men hvem har bedt om at få et billede smidt i hovedet på Facebook eller mobilen? Og er vi ikke generelt nysgerrige og gode til at brokke os?

På samme måde går diskussionerne højt om, hvem der må bede om hjælp og hvornår. Hellige borgere med deres på det tørre siger fra over for andre, der er kommet i klemme og som ikke får hjælp til at komme videre. Til gengæld er jeg sikker på, at de samme borgere nok skal råbe op, når de ikke får valuta for deres skattebetaling, uanset om de har behov for det eller ej.

Og politikerne har også lige haft gang i deres “stem-på-mig-kampagne” med løfter om dette og hint.

Vi har brug for helte og skurke, men glemmer nogle gange vores egen rolle.

Udgivet i Indflydelse, Kommunikation | Skriv en kommentar

Myndighedskommunikation på “fremmedsprog”

Det danske sprog kan være svært at forstå, især hvis der bruges “fremmedsprog” i form af juridiske og faglige udtryk, slang, de nye hashtags, lange og indskudte sætninger mm. Her er der ikke alle steder tænkt på modtageren.

Derfor kan man som borger have mere end almindelig svært ved at forstå og føle sig tryg ved kontakten til og informationen fra det offentlige, især myndighederne. Og som udlænding med sproglige vanskeligheder hjælper det ikke at modtage breve, som selv sprogfolk har svært ved at forstå.

Det tager lang tid at ændre på det. Derfor blander medierne sig, mens andre siger fra eller mister modet. Og så er der dem, der gør noget ved det. Dansk Sprognævn forsker i det. Politiet benytter Twitter for at komme i dialog med borgerne. PFA, Dansk Magisterforening og Skat har fået udarbejdet bedre standardbreve, hvilket har ført til færre opklarende spørgsmål fra borgerne. Og Københavns Kommune har med kampagnen Grøn Kærlighed til København fået borgere og turister til at reducere mængden af henkastet affald med 46%.

Små skridt, men det virker og kan bruges flere steder.

 

Udgivet i Kommunikation, Praksis, Sprogpolitik | Skriv en kommentar

The Guardian imødekommer republikanske læsere

Den britiske avis the Guardian viser vejen, når det gælder service og læsernes mulighed for at vælge avisens stofområder til og fra.

I forbindelse med den store mediehype omkring fødslen af en ny tronarving har avisen gjort det muligt for republikanske læsere at slippe for artikler om kongehuset og den nye prins ved at trykke på en særlig menuknap. Det er da service. Og det har allerede givet medieomtale i udlandet – ikke dårligt!

Udgivet i Kommunikationspolitik, Medier, Service | Skriv en kommentar

Sundhedskampagner på mandesprog

Mens health week er nu overstået for i år. Men forhåbentlig fortsætter indsatsen målrettet de kære mandfolk, f.ek.s kampagnen ”Rigtige mænd går til lægen”. For det står dårlig til med både sundhedstilstanden og livskvalitetet blandt en række mandlige befolkningsgrupper, og mange kampagnekroner er spildt på noget, der ikke talte mændenes sprog. Det samme gælder 40 års indsats på arbejdsmiljøområdet. Det har heller ikke rykket noget af betydning, slet ikke når det gælder arbejdsulykker, stress og nedslidende arbejde på byggepladser mm. Til gengæld lader mere konkrete initiativer og praksisser til at virke, f.eks. sundhedsbusser ved genbrugspladser, kampagner med rollemodeller og kendisser samt mandlige kollegaer, der på en god måde kommer med konkrete ideer og råd.

Udgivet i Kampagner, Kommunikation, Kommunikationsplanlægning, Kommunikationsstrategi, Medier | Kommentarer lukket til Sundhedskampagner på mandesprog

Offentlighedslov – slut med medierne som den 4. statsmagt?

Shutterstock

Debatten om forslaget til den kommende offentlighedslov er endt som både en farce, et angreb på demokratiet og medierne og en varm kartoffel for politikerne på Christiansborg.

Uanset hvordan man end vender og drejer det, så lader det til, at især ministrene er trætte af, at medierne udgør en 4. statsmagt, der ser dem efter i kortene. Således har den ellers så frihedselskende Søren Pind givet udtryk for, at han er træt af, at morgenaviserne med den nuværende offentlighedslov kan ”fiske snavs op med et stort net” (frit citeret). Imidlertid vil lige netop denne mulighed fortsat være til stede med den nye offentlighedslov. Og det er lidt pinligt, at justitsministeren ikke kan komme med konkrete eksempler på, hvordan den nuværende offentlighedslov forhindrer ministrene og embedsværket i at få arbejdsro. Hele 14 gange forsøgte Martin Krasnik, at få ham til at komme med et svar, men uden held.

Samtidig viser mediernes research op til afstemningen om den nye offentlighedslov, at flere aktuelle og tidligere sager om magtmisbrug, skandaler, manipulation og fortielser ikke ville være kommet for dagens lys og sørget for, at de implicerede kunne blive stillet til ansvar, fordi det ikke ville være muligt at opnå aktindsigt i sagerne. Det gælder både den aktuelle skattesagskommission, forarbejdet til den såkaldte tunerserlov, Farum/Brixtoftesagen samt fortielser om dagpengetal.

Derudover er det bekymrende, at den nye offentlighedslov kan medføre en sammenblanding af den lovgivende og den udøvende magt, som direktør for Danske Medier Ebbe Dahl påpeger i en kronik i Politiken, fordi offentligheden ikke længere kan opnå en “forståelse og afklaring af, hvad der bør lovgives om i Danmark”. Så lyder ”vores” kamp for demokrati og ytringsfrihed i andre lande pludselig lidt hul.  

Befolkningen og medieverdenen har ikke tænkt sig at forblive tavse. Således har mere end 70.000 skrevet under på at sige nej til udkastet til en ny offentlighedslov. Og de første af sikkert mange samråd, høringer og §20-spørgsmål vælter ind over justitsministeren og statsministeren; noget der tager både tid og fokus fra det politiske arbejde, som de selvsamme personer vil have mere arbejdsro til. Heller ikke beslutningen om, at ombudsmanden skal vurdere offentlighedsloven om 3 år, virker beroligende, snarere som en tilståelse af, at man godt er klar over, at det nye forslag ikke helt holder.

Udgivet i Jura, Kommunikationspolitik, Medier | Skriv en kommentar