Derfor er der brug for en imagekampagne, der dels forbedrer sprogundervisningen, dels promoverer sproglige kompetencer i en globaliseret verden.
På baggrund af ovenstående har “Projekt Sprogkernen” fremsat følgende 8 anbefalinger:
1) De sproglige og kulturelle kompetencer som opbygges i fremmedsprogsfagene, skal give klare interkulturelle handlingskompetencer.
2) Der er behov for en klarere definition af hvad det betyder at være sprogligt og kulturelt kompetent i en globaliseret verden, og dette skal kunne omsættes i klare læringsmål.
3) Fremmedsprogsundervisning befinder sig i en lavstatussituation og skal knyttes mere klart dels til andre fag dels til karrieremæssige udviklingsmuligheder.
4) Vejene ad hvilke man lærer sprog og kultur og omsætter dem til handlingskompetence, skal tydeliggøres således at eleverne kan erkende og monitorere egne læringsprocesser.
5) Den globale borgers uddannelse skal i højere grad ud af klasseværelset og ind i netværk og relevante brugskontekster.
6) Den røde stregs pædagogik og den dogmatiske normativitet skal nedtones og erstattes af en forståelsesdimension som bidrager til elevernes interkulturelle og intellektuelle udvikling.
7) Studieretningsgymnasiets organisering skal ændres således at sproglige og kulturelle kompetencer kan udfoldes i et fagligt fællesskab med andre gymnasiefag, fx samfundsfag.
8) Litteraturundervisningens rolle som sprogtilegnelsesredskab og kulturforståelsesparameter bør nedtones, således at videntilegnelse om globale problemstillinger bringes mere i fokus med henblik på at give eleverne interkulturel handlingskompetence.
Ligeledes har Videnskabsministeret startet en debat om en strategi for fremmesprog
Spørgsmålet er om det er nok, når der stort set er fri adgang til at læse sprog på de videregående uddannelser, og man kan gennemføre en kandidatuddannelse uden at have været i udlandet.
