Ordet skaber hvad det nævner

Hjernen

Som Grundtvig sagde, så skaber ordet hvad det nævner.

Når vi omtaler noget på en bestemt måde, så kan vi, bevidst eller ubevidst, påvirke virkeligheden og den måde vi opfatter tingene på. Den negative tolkning af, hvad vi gør og skaber gennem sproget, kan beskrives som manipulation, framing, fordrejning, fake news, fremmedgørende med videre. Og det kan få nogle henholdsvis “gode” og “dårlige” konsekvenser og resultater.

Det er svært gøre sig til dommer over dette. Og det er nemt at trække både offerkortet eller betragte kritik som udtryk for politisk korrekthed. Men vi kommer ikke udenom, at det sker i form af generaliseringer, diskrimination, stigmatisering og forenklinger. Hvilket har fået nogen til at sige fra over for bla. tonen i debatten på sociale medier mens andre har valgt at stifte Dansk Selskab for Konstruktiv Journalistik.

Men før du tager stilling, så tænk lidt over forskellen på disse udtryk:

Ghettobørn >< børn i ghettoer >< børn fra socialt belastede boligområder

Betalingsring >< miljøring

Hvidvasksag >< bankskandale >< Danske Bank-skandale >< Hvidvaskskandale

Gift >< pesticid

Sindsyg ><  psykisk syg ><  person med en psykisk sygdom

Udlænding >< nydansker >< etnisk minoritet >< med etnisk baggrund

Præstationskultur >< perfekthedskultur >< resultaorienteret >< ambitiøs

Udgivet i Indflydelse, Kommunikation, Kultur | Skriv en kommentar

Kommunikation som koblingskompetence

Proces hjul_shutterstock

Som kommunikationsuddannet, kommunikatør og/eller formidler kan det nogle gange være svært at overbevise andre om, hvilken kompetencer og værdi der ligger bag god kommunikation og en stærk kommunikationsfaglighed.

Derfor var det interessant, at Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK) omtaler kommunikation som en koblingskompetence. Her defineres koblingskompetencer som “… en helhed af kommunikative, koordinerende og kooperative færdigheder, som kan bringe fagprofessionelle og ledere sammen om grænsekrydsende kerneopgaver i det offentlige”.

Det tager udgangspunkt i det stigende behov for tværfagligt- og tværorganisatorisk samarbejde, hvor koblingskompetencer er “the missing link”. Og det bliver der afholdt en konference om i november måned.

Det ligger i god tråd med det der kom frem på KS-dagen i 2016 afholdt af Kommunikation og Sprog, hvor fokus var på kommunikatørens bidrag til arbejdet med samskabelse, både i det offentlige, det private og den frivillige sektor.

Udgivet i Kommunikation, Kompetence, Værdi | Skriv en kommentar

GDPR-forvirring

ErikaWittlieb

ErikaWittlieb

Hele to år har virksomheder, organisationer, myndigheder og privatpersoner haft til at forberede sig på EUs persondataforordning.

Alligevel hersker der usikkerhed og forvirring – måske fordi det omhandler noget meget komplekst og kan føre til ret alvorlige økonomiske sanktioner. Også set i lyset af EUs øgede bevågenhed og sanktioner de senste år, når det gælder datasikkerhed. Derfor er vi mange der er blevet bombarderet med e-mails omkring det. Også selvom det ikke er nødvendigt at genindhente samtykke til f.eks. udsendelse af nyhedsbreve.

Fordi der ikke er tale om et direktiv, behøver de enkelte EU-lande ikke at implementere forordningen i lovgivningen. Men enhver der ikke lever op til fordningen eller undlader at gøre tydeligt opmærksom på, hvordan persondata bliver indhentet, håndteret og opbevaret, kan få alvorlige problemer.

Du kan se en vejledning til persondataforordningen her.

Udgivet i it, Jura, Kommunikationspolitik, Lovgivning, Medier | Skriv en kommentar

Globalt charter for kommunikation i sundhedsvæsnet

Key to health
Hvis kommunikation skal batte noget, skal det være en del af kerneopgaven/kvalitetsarbejdet, der understøtter realiseringen af de overordnede strategiske mål. Kommunikation skal ikke være et ad-on eller noget som man bare gør.

På sundhedsområdet, hvor op til 40% af patientklagerne skyldes dårlig kommunikation, har man fået øjnene op for, at god kommunikation er et vigtigt element i kvalitetsarbejdet.

Derfor har man oprettet Dansk Selskab for Kommunikation i Sundhedsvæsnet.

Senest har man internationalt vedtaget et Charter for kommunikation i sundhedsvæsnet.

Udgivet i Etik, Kommunikation, Kommunikationspolitik, Praksis, Værdi | En kommentar

Medieaftale: Endnu en ideologisk kamp om public service

Medier
Regeringens udspil til en ny medieaftale viser endnu en gang, at mediepolitikken er en ideologisk kampplads. Det husker jeg også fra for 10 år siden, hvor jeg bidrog til medieudspillet Frihed, Fællesskab og Kvalitet.

Noget af indholdet og debatten er ved det gamle: DR’s rolle og dominans, privatisering af TV2, størrelsen på mediechefernes lønninger og danskernes adgang til public service.

Men der er også helt klart ændringer i mediebilledet, som både nu og tidligere har ført til ændringer og nye udfordringer, bl.a. som følge af sociale medier, konkurrence på annoncemarkedet, ønsket om mere lokal mediedækning og fokus på falske nyheder.

Det nye medieudspil viser tydeligt, hvilke medier, der skal prioriteres, hvordan public service skal forstås, hvem der må levere andet end public service og hvor meget det må koste. Og der signaleres, at der er mere fokus på borgerne som kunder og forbrugere end som borgere.

Man kan mene om det, hvad man vil, og der er mange interesser på spil, især når man vil spare 200 mio. Men det ville være mærkeligt, om et borgerligt/liberalt medieudspil ikke bar præg af et ønske om mere konkurrence, mere privatisering og et mindre budget. Som kommunikatør og mediemenneske tænker jeg bare, at det vil være naivt at tro, at vi får mere dansksproget indhold via private aktører eller flere til at prioritere public service, hvis det ikke må være bare en smule underholdende.

Udgivet i Kommunikationspolitik, Medier, Service | Skriv en kommentar

Journalister i høj kurs i kommunerne

shutterstock_journalist
Midt i OK-forhandlingerne for kommuner og regioner, debatten om værdien af humanister, fokus på varme hænder i den offentlige sektor og udbredelse af platformsøkonomien viser nye tal, at kommunerne har oprustet med journalister og akademikere de senere år.

Sikkert for at ruste sig i arbejdet med at brande kommunerne for at tiltrække borgere, virksomheder og turister.

Udgivet i Kommunikation, Kommunikationsstrategi | Skriv en kommentar

Dansk sprogpolitik på zigzagkurs

shutterstock_Oops

Som sproguddannet har jeg løbende fulgt debatten og udviklingen inden for den danske sprogpolitik.

Lige nu er den på total zigzagkurs. Fra at have talt om (endnu) en national sprogstrategi og behovet for dobbeltkompetencer (sprogkyndige som ikke kun ved noget om sprog og kultur) har vi over de seneste år set noget der minder om en total deroute.

Regeringen har nedlagt translatørbeskikkelsen/-uddannelsen, CBS har droppet alle deres sproguddannelser, udlændingen har måtte agere tolk for deres pårørende, herunder børn, og Dansk Industri efterlyser kandidater med sprogkundskaber i tysk. Senest har en dansker afsløret det vilde vesten blandt en række tolkevirksomheder med stor forargelse til følge. Nu kræver politikere, sundhedsvæsnet og retssystemet en certificeringsordning.

Men får vi flere gode tolke ud af det, når der er mange på tolke med kompetencer inden for ikke-vestlige sprog og translatøruddannelsen er nedlagt? Vil virksomhederne ansætte flere (danske) sprogfolk og/eller betale for sprogligt arbejde på højt niveau? Og er politikerne villige til at afsætte de nødvendige midler?

Udgivet i Kommunikation, Kommunikationspolitik, Kompetence, Sprogpolitik | En kommentar

Kommunikationsmåling: tendenser og nordisk konference til september

MålingBloggen her er ikke skabt til reklame. Men jeg gør en undtagelse, da jeg synes det nye initiativ Measurement Day, der tilmed er gratis, er så godt, at det fortjener lidt opmærksomhed (og ja, emnet betyder også noget – det tilstår jeg. For lige præcis arbejdet med kommunikationsmålinger var emnet for min kandidatafhandling tilbage i 2007).

Jeg er lidt sent ude, så de fleste billetter er nok væk. Men opgiv ikke. Arrangementet, der finder sted den 28. september, bliver nemlig live streamet. Så tilmeld dig bare!

Efter denne reklame og opfordring, vil jeg kort skitsere nogle af de tendenser, udfordringer og holdninger der (fortsat) omgiver arbejdet med måling og evaluering af kommunikation.

Hvad kan / skal kommunikationsmålinger bruges til?

Dette spørgsmål er ikke nemt at svare på, og derfor er der også en vis uenighed om, værdien af kommunikationsmålinger og hvad de kan / ikke kan bruges til.

Men nogle af de valide argumenter for at gøre målinger til en del af kommunikationsarbejdet er:

  • Der kommunikeres via flere komunikationsplatforme, og det er vigtigt at vide, om der er sammenhæng i det opfattede budskab
  • Markedsføring koster penge. Og effekten af forskellige mediekanaler er ikke altid evident.
  • Virksomheder lever bl.a. af at skabe relationer og påvirke forbrugernes/kundernes adfærd. Så det er relevant at få et indblik i “dialogen”.
  • God kommunikation er modtagerorienteret. Med målinger kan man undersøge,om kommunikationen er modtagerorienteret eller afsenderorienteret, og hvilke medier kunderne benytter sig af.
  • Kommunikation handler ikke længere kun om medieproduktion. Kommunikationsafdelingens rolle(r) handler også om rådgivning, analyse og strategi. Det kræver indsigt.
  • Læring og indsigt er forudsætningen for, at noget kan blive ændret og man kan glæde sig over sine successer.

Hvor er udfordringerne / uenighederne?

Måling og evaluering af kommunikation er ikke nødvendigvis let.Og mange måler på de forkerte ting, f.eks. output, og får data de ikke nødvendigvis kan bruge til noget fornuftigt. Samtidig er kommunikationsafdelingen ikke alene om at kommunikere længere.

Derfor ser man ofte følgende modargumenter og uenigheder i relation til at arbejdet med måling og evaluering af kommunikation:

  • Der måles på de forkerte ting, herunder det der er let og måle og noget der ikke har med den reelle effekt af kommunikationsindsatsen
  • Kommunikation er mange ting og udføres af mange; kommunikationsafdelingen, HR-afdelingen, salgs- og marketingafdelingen, topcheferne og de enkelte medarbejdere. Så hvem skal have æren af resultatet?
  • Kommunikation handler, lige som alt andet, om andet end et input der fører til en output eller outcome. Der er ikke nødvendigvis en lige linje mellem input og resultater.
  • Kommunikation er ikke noget eksakt, så hvordan kan der måles på det?
  • Kommunikationsafdelingen bruger målinger til at dokumentere deres værd. Men de bør vise deres værd og skabe en autoritet omkring sig på en anden måde.

I mange år er den opgjorte værdi af PR-arbejde bl.a. blevet holdt op mod værdien / effekten af reklameannoncer. Det opfattes af mange, med rette, som at blande æbler og pærer og skabe en falsk værdi af PR-indsatsen. Derfor har AMEC, den internationale organisation for måling og evaluering af kommunikation, lanceret kampagnen “Say no to AVES” for at få PR-folk og virksomheder til at opstille bedre målekriterier og sammenligningsgrundlag.

Jeg ser frem til Measurment Day, hvor der er rig lejlighed til at få indblik i gode, konkrete eksempler på, hvordan arbejdet med kommunikationsmålinger strikkes sammen, skaber indsigt og indgår som fundament i arbejdet med at udvikle kommunikationsarbejdet.

Udgivet i Evaluering, Kommunikationsmåling, Kompetence, Tendenser, Undersøgelser | 2 kommentarer

EU rammer mediegiganter på pengepungen og deres image

Surveillance camera on building. Sun and sky blue.

Globale mediegiganter som Google og Facebook er under lup og anklage for unfair konkurrence, håndtering af persondata, beskyttelse af hadske ytringer samt manglende åbenhed.

Derfor har EU, Tyskland og Frankrig hevet det stærke skyts frem.

Vores egen konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, har på vegne af EU givet Google en gigantisk bøde for at have misbrugt forbrugerdata og sin magtposition. Og der holdes nu øje med Facebook.

I Frankrig har man givet Facebook en kæmpe bøde for at indsamle data om forbrugerne, mens man i Tyskland er klar til at uddele en bøde til Facebook for ikke at fjerne hadske ytringer.

Udgivet i Etik, it, Jura, Kommunikationsstrategi, Konkurrence, Kultur, Ledelse, Lovgivning, Medier, Praksis, Reklame | 4 kommentarer

Digital infrastruktur som public service?

Digitalisering

Danmark skal være digital frontløber, siges det. Derfor er en omfattende digitaliseringsstrategi ved at blive implementeret, der afsættes puljemidler til bredbånd og i udkantsdanmark, der satses på telemedicin og mediestøtten omlægges langsomt til at imødekomme et mere digitalt marked.

Men digital infrastruktur som public service er der ikke rigtigt tale om. For det er ikke statens opgave at sikre det, udtalte energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) sidste år. Public service er åbenbart noget man forbinder med Danmarks Radio (og landbrugspolitikken, fristes jeg til at sige). Men et politisk flertal har bevilget puljemidler til det – lige som man gør på social- handicap- og psykiatriområdet. Det vil sige en begrænset og kortsigtet indsats, som modtagerne selv skal finde driftsmidler til efterfølgende.

Måske der er ændringer på vej. I hvert fald venter der et kommunal- og regionsvalg til efteråret, og det har fået en række politikere på banen. Det har vakt begejstring hos den danske teleindustri, der efterlyser både penge, samarbejde og lovændringer for at Danmark kan blive en frontløber, eller i hvert fald få resten af Danmark med digitalt, så også erhvervslivet i yderområderne kan udvikle deres erhvervsliv og kommunerne kan tiltrække nye borgere.

Imens stormer et kontinent som Afrika frem, når det gælder mobilløsninger. På nogle områder er de lysår foran os. Men det hører man ikke så meget om.

Udgivet i it, Kommunikationspolitik | Skriv en kommentar