World Press Day – det går den forkerte vej

Kilde: Shutterstock

Kilde: Shutterstock

Medierne opfattes som den 4. statsmagt. Det har ikke altid været populært.

Tidligere handlede det om decideret juridisk censur. I dag mødes journalister, aktivister og politiske modstandere med beskyldninger om fake news, landsforrædderi, majestætsfornærmelse og forhindring af den offentlige orden. De modarbejdes, fængsles og nedgøres. Primært af magthavere, men også af andre, der ikke ønsker at udfordre status quo eller konfronteres med en ubehagelig virkelighed. De vil selv have ordet og tager patent på virkeligheden.

Amnesty International og andre organisationer har sat fokus på det i årevis – især i diktaturstater og lande med begrænset demokrati og ytringsfrihed. Udviklingen er nedslående. Og nu er turen også kommet til USA med Donald Trump i spidsen. Samtidig har ledende danske mediefolk som Lisbeth Knudsen og Poul Madsen sat fokus på danske mediers manglende fokus på manglende pressefrihed i Tyrkiet. Til gengæld skorter det ikke med mediernes kritik af f.eks. offentlighedsloven, statsministerens stop for ugentlige pressemøder samt ønsker om, at ytrings- og pressefrihed ikke bør misbruges til at nedgøre andre.

Dette indlæg blev udgivet i Jura, Kommunikationspolitik, Kommunikationsstrategi, Medier, Tendenser. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>