Myndighedskommunikation på “fremmedsprog”

Det danske sprog kan være svært at forstå, især hvis der bruges “fremmedsprog” i form af juridiske og faglige udtryk, slang, de nye hashtags, lange og indskudte sætninger mm. Her er der ikke alle steder tænkt på modtageren.

Derfor kan man som borger have mere end almindelig svært ved at forstå og føle sig tryg ved kontakten til og informationen fra det offentlige, især myndighederne. Og som udlænding med sproglige vanskeligheder hjælper det ikke at modtage breve, som selv sprogfolk har svært ved at forstå.

Det tager lang tid at ændre på det. Derfor blander medierne sig, mens andre siger fra eller mister modet. Og så er der dem, der gør noget ved det. Dansk Sprognævn forsker i det. Politiet benytter Twitter for at komme i dialog med borgerne. PFA, Dansk Magisterforening og Skat har fået udarbejdet bedre standardbreve, hvilket har ført til færre opklarende spørgsmål fra borgerne. Og Københavns Kommune har med kampagnen Grøn Kærlighed til København fået borgere og turister til at reducere mængden af henkastet affald med 46%.

Små skridt, men det virker og kan bruges flere steder.

 

Dette indlæg blev udgivet i Kommunikation, Praksis, Sprogpolitik. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>