Videokommunikation i modvind hos sundhedsministeren

Sundhedsministeren har lagt op til at forbyde private sundhedsudbydere at bruge videokommunikation i deres markedsføring. Og det i kølvandet på en række kommunikationsbrølere i det offentlige og det private sundhedsvæsen, hvilket jeg har omtalt tidligere; brølere der vel at mærke ikke handler om vidoekommunikation, men generel manglende information. Hvad med at gribe i egen barm først og acceptere, at borgerne i stigende grad søger sundhedsinformation på nettet. Og af dem, er alle måske ikke skarpe læsere, der selv kan danne sig et billede af budskabet og dokumentationen i den skrevne tekst.

Videokommunikation kan være lige så informativ og lødig som al anden form for kommunikation. Måske det handler om, at de private sundhedsudbydere er bedre til at markedsføre sig end det offentlige samt at de er bedre til at nå borgerne. Det er der ikke noget forkert i . Problemet opstår, hvis der er tale om usaglig eller falsk markedsføring. Men det kan lige så godt foregå via flyers, kuponhæfter, sundheds-TV på DK4 og præsentationer på diverse messer, som det kan gøres via videokommunikation. Derfor er det forkert at gå efter kommunikationsmediet i stedet for den usaglige og falske markedsføring.

Dette indlæg blev udgivet i Jura, Kommunikationspolitik, Markedsføring, Reklame. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>