Nej til racismeparagraf men ja til antimobbepolitik?

Måske er jeg sort/hvid i min tankegang omkring racismeparagraffens betydning. Men jeg kan ikke forstå, at folk på den ene side vil afskaffe racismeparagraffen, men samtidig kan gå ind for antimobbepolitikker i forhold til f.eks. handicappede, homoseksuelle og etniske minoriteter.

Hvordan kan man acceptere og lovliggøre racistsiske ytringer samtidig med en aktiv indsats for at forhindre mobning af etniske minoriteter?

Det kan godt være, at skoler og arbejdspladser kan lave særregler, men det er da mærkværdigt at lave særregle imod noget, som er lovligt. Og hvad vil børn ikke tænke, når de voksne må ytre sig negativt om noget, som børnene ikke må?

Dette indlæg blev udgivet i Jura, Kommunikationspolitik. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>