2010 – i kommunikationsmålingernes tegn

Kilde: Shutterstock

Kilde: Shutterstock

En professionalisering af arbejdet med måling og evaluering har været undervejs i mange år, men det er først her i 2010, at det er blevet ved mere end snakken.

For i 2010 blev den internationale kommunikationsbranche med “Barcelona Declaration of Measurement Principles” enige om 7 principper for arbejdet med kommunikationsmålinger.

Samtidig har man vedtaget en ny udgave af “the Stockholm Accords“, der sætter fokus på at forøge værdien af PR og styrke arbejdet med kommunikationsledelse.

I dansk sammenhæng er der også taget en række kvantespring på området, både når det gælder teori og praksis. Således samarbejder CBS og Bjerg Kommunikation om den første Phd-afhandling om kommunikationsmålinger – “Målinger vi kan lære af“, og KL har lanceret det første koncept for måling af kommunikation i kommunalt regi. Ligeledes indgik arbejdet med kommunikationsmålinger som én af ni tendenser, som Dansk Kommunikationsforenings Tænketank 2019 fremhævede i foråret 2010.

Derudover har Samfundslitteratur lige udgivet bogen “Mål dine resultater. Analyse, evaluering, måling af kommunikation”, som Karin Sloth står bag. Det er den første “rigtige” bog om emnet, hvis man ser bort fra Helle Petersens bog fra 2002.

Og noget tyder på, at også virksomhederne og organisationerne har fået øjnene op for denne del af kommunikationspaletten. I hvert fremgår det af en undersøgelse fra Holm Kommunikation samt konklusionerne fra KL’s kommunikationsdøgn i 2010, at det fremover er vigtigt at “skabe forståelse for kommunikation som et… værdiskabende forretningsparameter.”

Så noget positivt er der da kommet ud af finanskrisen, globaliseringen og den nye medierevolution.

Dette indlæg blev udgivet i Kommunikationsmåling. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>