Den traditionelle forlagsbranche er trængt, og få af dem tør satse på ukendte navne eller smalle produkter.
Konkurrencen kommer især fra de digitale medier, og det har bl.a. ført til, at flere forfattere har fået muligheden for at blive herre over egne udgivelser. Inspirationen til at kaste sig ud i bogprojekter kan bl.a hentes fra bøger som fra ide til bestseller og forfatter a/s og netværket newpub.
Jeg har selv taget første skridt – et kursus om at skrive sin egen fagbog. Måske 2012 bliver året, hvor jeg bliver forfatter.
“Det man siger, er man selv” er P3′s slogan. Derfor er det også interessant, hvem der udtaler sig i medierne, og hvad de udtaler sig om. Når nydanskere primært for mulighed for at udtale sig om udlændingepolitik, og medierne fravælger kvindelige eksperter, så har det betydning for nuancerne i formidlingen og muligheden for at ramme læsere, seere og lyttere. Det er værd at være opmærksom på, bl.a. fordi mange af de store medier har mistet kvindelige læsere på denne konto, og fordi nydanskere og udlændinge ikke kommer til orde på områder som uddannelse, miljø, sundhed og erhvervspolitik.
Kampen om danskernes postkasser er for alvor spidset til med regeringens nye reklameafgift og forslag om “ja, tak-skilte”.
Grundlæggende handler det om penge og borgernes opmærksomhed. Derfor er det hele ude i hampen, når Dansk Erhverv udtaler til Danmarks Radio, at det er et spørgsmål om detailhandlens ytringsfrihed. Den bliver der da ikke ændret ved - alene borgernes ret til at slippe for uønskede reklamer i papirform. Det påpeger Dansk Erhverv selv på deres hjemmeside. Her skriver de nemlig, at “…markedsføringen vil flytte over til andre medier.”
Ideen om at markedsføre og hylde danskproduceret musik er sådan set fin nok. Til gengæld var radioernes valg af numre nærmest en hyldest til det engelske sprog. Cowgirls, George Michael der har indspillet en plade i Randers, Aqua m.fl. Ja, selv vores egen Jørgen de Mylius syntes at det var en god ide at bruge dagen til at spille den engelsksprogede udgave af “Hjem til Aarhus”.
Hvor er dog begejstringen for den dansksprogede musik og modet til at spille den?
Postforsendelser via Post Danmark er både langsom og bekostelig. Og ingen kan være sikker på, at posten når frem. Dette er måske også et af argumenterne om at digitalisere den offentlige sektor – i hvert fald den kommunikation der går fra borgerne til det offentlige. Men hvad gør man så, når det gælder komunikationen den anden vej? Efter flere års tovtrækkeri med Datatilsynet, er hospitaler med flere begyndt at kommunikere med borgerne via SMS. Og det tegner lovene. Antallet af udeblivelser er i hvert fald faldet drastisk.
Solide væksttal for toppen af de danske kommunikationsbureauer samt pressens efterspørgsel på indhold og nyheder får kommunikationsbranchen til at vejre morgenluft.
Og det giver måske også håb for de mange specialister og freelancere.
Hvem siger, at finanskrisen ikke er godt for noget?
Måske er jeg sort/hvid i min tankegang omkring racismeparagraffens betydning. Men jeg kan ikke forstå, at folk på den ene side vil afskaffe racismeparagraffen, men samtidig kan gå ind for antimobbepolitikker i forhold til f.eks. handicappede, homoseksuelle og etniske minoriteter.
Hvordan kan man acceptere og lovliggøre racistsiske ytringer samtidig med en aktiv indsats for at forhindre mobning af etniske minoriteter?
Det kan godt være, at skoler og arbejdspladser kan lave særregler, men det er da mærkværdigt at lave særregle imod noget, som er lovligt. Og hvad vil børn ikke tænke, når de voksne må ytre sig negativt om noget, som børnene ikke må?
Så er arbejdet med kommunikationsmåliner endnu en gang til debat – denne gang i Kommunikatøren
Udover at være en menneskelig tragedie så er Brønderslevsagen også et resultat af en magthaver, der insisterer på at være både døv, stum og blind.
Man evner åbenbart ikke at læse eller forstå social- og servicelovens ordlyd, lige som man vælger at ikke-kommunikere og stikke hovedet i busken, når politi, skole og naboer råber vagt i gevær.
Det er en kommunikationsstrategi der signalerer ligegyldighed, og som i dette tilfælde har medført en række uoprettelige konsekvenser, fordi børnenes tarv er blevet tilsidesat til fordel for de voksnes rettigheder og kommunens økonomi . Derudover står politiet, skoler og naboer tilbage med en manglende tillid til de kommunale myndigheder; en tillid som er fundamentet for enhver form for samarbejde.
Og der skal mere end en retssag, et dokumentarprogram eller et kommunikationskursus til at rette op på det.
