Kommunikatørens bidrag til co-creation

Udgivet i Indflydelse, Kommunikation, Kommunikationsstrategi | Skriv en kommentar

Public service i en postfaktuel tid

Kilde: Shutterstock

Kilde: Shutterstock

De mange nyhedskanaler samt digitale og sociale medier har gjort det nemmere at deltage i samfundsdebatten og vælge de medier, man foretrækker.

På den anden side stiller det også nye krav til medieforbrugerne og chefredaktørerne. For hvad med elementer som kildekritik, medieetik og objektivitet i en tid med falske nyheder, annoncer forklædt som nyheder, politisk farvede medier og hård konkurrence om at komme først med breaking news?

I Danmark dukker diskussionen om public service og DR’s dominerende rolle i mediebilledet op med jævne mellemrum. Og for få år siden blev mediestøtten ændret, så den ikke kun blev tildelt landsdækkende og trykte medier. Senest har et politisk public service udvalg set på, hvordan public service fremover skal defineres, og hvordan det sikres i et nyt og varieret mediebillede. Det sker på et tidspunkt, hvor politiske lande uden definerede public serviceforpligtigelser og få / ingen statslige medier har haft frit spil i deres nyhedsdækning. Og hvor det nye buzzword er det postfaktuelle samfund; dvs. et samfund og en debat der bygger på holdninger frem for fakta.

Spørgsmålet er, om Danmark vil gå foran og fastholde en public serviceforpligtelse, der ligger i tråd med den nuværende radio- og TV-lovgivning, der foreskriver, at public service virksomhed omfatter “nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning. Der skal i udbuddet tilstræbes kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Ved programlægningen skal der lægges afgørende vægt på hensynet til informations- og ytringsfriheden. Ved informationsformidlingen skal der lægges vægt på saglighed og upartiskhed. Programvirksomheden skal sikre befolkningen adgang til væsentlig samfundsinformation og debat.” Og hvad konsekvenserne bliver, hvis en ny generation ikke lærer at orientere sig i et fragmenteret medielandskab og stille spørgsmålstegn ved, hvad de læser/ser/hører.

Udgivet i Etik, Indflydelse, Kampagner, Kommunikationspolitik, Kommunikationsstrategi, Kultur, Medier, Tendenser | Skriv en kommentar

Ytringsfrihed som personalegode

Kilde: Shutterstock

Kilde: Shutterstock

I vores selvbevidsthed og over for udlandet fremhæver vi ofte vores kultur som værende bygget på ligestilling og frihedsrettigheder. Og lige nu hyldes den politiske ukorrekthed – det er stort set tilladt at sige hvad som helst.

Men selvforståelse er én ting, praksis noget helt andet. I hvert fald har både ombudsmanden og en række fagforeninger langet ud efter især offentlige arbejdspladser, hvor ytringsfrihed ikke er en ret men kun et begrænset personalegode, som ikke alle tør benytte sig af, og flere og flere bliver frataget retten til at bruge. Det gælder både offentligt ansatte, der ikke tør gøre opmærksom på kritisable forhold i den offentlige service, forskere hvis resultater ikke passer ind i den gældende politiske dagsorden, embedsfolk med flere. Som netmediet POV skriver, så skal man forblive stille, hvis man vil være sikker på at beholde sit arbejde.

Og det selvom regeringen tilbage i april udarbejdede en vejledning og lancerede en oplysningskampagne for at gøre offentligt ansatte opmærksomme på deres ret til at ytre sig. Og Danske Regioner har meldt ud, at offentligt ansatte har både ret og pligt til at ytre sig. Naturligvis er nogle områder omfattet af medarbejdernes tavshedspligt, men det handler i høj grad om den enkelte borgers rettigheder og ikke generelle forhold.

Dette sker i kølvandet på den nye offentlighedslov, som har gjort det sværere for medier og borgere at få indblik i statsmagtens gøren og laden.

Så det lader til, at holdninger er ok, men kritik og udstilling af beskidt vasketøj/tvivlsomme politiske processer er et no-go.

 

Udgivet i Kommunikationspolitik, Kultur, Ledelse, Medier | Skriv en kommentar

Ny teknologi forandrer sprogmedarbejdernes arbejde

Kilde: Shutterstock

Kilde: Shutterstock

Nogle frygter måske, at de ender som typograferne. For selvom der er lagt op til en ny national sprogstrategi, så nedprioriteres sprogfagene og lønningerne på oversætterarbejde er historisk lave.

Med den nye teknologi forandres sprogmedarbejdernes arbejde på godt og ondt, som Kommunikation og Sprog sætter fokus på i denne artikel.

 

Udgivet i Kommunikation, Medier, Tendenser | Skriv en kommentar

Ansvaret for arbejdet med kommunikationsmålinger skal løftes

Kilde: Shutterstock

Kilde: Shutterstock

Arbejdet med kommunikationsmålinger er stadig mere hypet end en strategisk, professionel og fast praksis blandt kommunikatører og kommunikationsafdelinger.

Det gælder både i Danmark og udlandet.

Efter 5 år har DKF valgt at gentage en kortlægning af den danske praksis blandt foreningens medlemmer. De foreløbige resultater blev præsenteret på konferencen EffektAgenda 2016.

Nogle af tendenserne / resultaterne fra undersøgelsen er, at:

  • 25 % måler / evaluerer ikke deres kommunikation
  • Mange måler fordi ledelsen efterspørger det
  • Kommunikationsmålinger er ikke altid en del af kommunikationsstrategien
  • Der foretages primært kvantitative målinger
  • Der måles ofte på de forkerte ting og med forkerte metoder
  • Der måles mest på output – ikke så meget på outcome

Dvs, at der stadig er stor plads til forbedringer og et nyt syn på, hvad kommunikationsmålinger handler om.

Kommunikatører og kommunikationsafdelinger kan med fordel lave et eftersyn af egen praksis og tager ansvar for at gøre arbejdet med måling og evaluering til en del af deres / organisationens kommunikationspraksis samt udvikle den, så det understøtter udviklingen af kommunikationsarbejdet og ikke kun er et spørgsmål om at legitimere kommunikationsarbejdet.

Udgivet i Evaluering, Indflydelse, Kommunikation, Kommunikationsmåling, Kommunikationsstrategi, Tendenser, Undersøgelser | Skriv en kommentar

Panama Papers-sagen = mediesamarbejde

Kilde: Shutterstock

Kilde: Shutterstock

De seneste ugers afdækning af global skatteunddragelse er dårligt nyt set fra et økonomisk og samfundsmæssigt synspunkt.

Til gengæld viser sagen også værdien og nødvendigheden af globalt mediesamarbejde.

Mængden af dokumenter er enorm; en slags big data, og det vil være umuligt for få medier og journalister at  kortlæge og verificere alle oplysninger.

Så her er sagen og den praktiske nyhedsvirkelighed vigtigere end at komme først eller have eneret på en historie.

Udgivet i Etik, Medier | Skriv en kommentar

10 år med Twitter

Så kan Twitter fejre 10 års fødselsdag.

Det er et af bare mange sociale medier, som har været med til at forandre vores måde at kommunikere med og få information fra omverdenen på.

Selvom jeg ikke er nogen ekspert endnu, så har jeg fået meget ud af Twitter som kommunikationsplatform. Det gælder f.eks. øget synlighed og gennemslagskraft, men også muligheden for at få et nemmere overblik over udvalgte nyhedsemner og komme i mere direkte dialog med fagfæller, meningsdannere og beslutningstagere.

Udgivet i Kommunikation, Sociale medier | Skriv en kommentar

God debatkultur til diskussion

Tonen i debatten på de sociale medier er til tider hård og personlig, Og det kan få andre til at råbe endnu højere eller helt melde sig ud af debatten på de sociale medier.

Fordelen ved de sociale medier er, at de giver nem adgang til at markere sig direkte over for meningsdannere, sympatisører, artsfæller eller modstandere. Og det på en måde, uden at stå ansigt til ansigt med “de andre”. Meget bekvemt og næsten uden konsekvenser.

Men det kan også være med til at afspore debatten og afholde nogle for at ville deltage. Det er på ingen måde konstruktivt, og får nogle til at sige fra, hvilket jeg har været inde på i et tidligere indlæg. Og nu har statsministeren så sat fokus på det som en del af hans nytårstale. Det er god stil.

Udgivet i Kommunikation, Kommunikationspolitik, Kultur, Medier, Sprogpolitik | Skriv en kommentar

Tryghed på nettet

DigitaliseringDet digitale Danmark er ikke til at komme uden, selvom det halter på flere fronter. Og der er lagt op til, at Danmark skal have en digitaliseringsstrategi, som understøtter det forretningsmæssige potentiale.

Spørgsmålet er, om der fokus på borgernes tryghed på nettet. Senest har det vist sig, at flere kommuner har indsamlet og delt data med private virksomheder, uden borgernes viden og accept.

Det giver stof til eftertanke. For tillid og tryghed er afgørende for, hvor man som borger bevæger sig rundt på nettet.

Udgivet i Jura, Kommunikation, Medier, Sociale medier | Skriv en kommentar

Nichemediernes gennembrud

shutterstock_nicheI en tid hvor sociale medier, underholdning og spin ses som midler til at sælge budskaber og produkter er det tankevækkende – og på sin vis positivt – at nichemedierne har fået et gennembrud.

Nu skal alle ikke tvangsindlægges til de samme medier, film, historier, men kan i højere grad vælge efter interesser. Der er communities, magasiner, e-bøger, nyhedsbreve, blogs, filmkanaler med videre for enhver smag.

Nogle vil måske se det som et tegn på et mere individualiserede samfund, men i virkeligheden giver det bedre mulighed for at målrette kommunikation og produkter. Desuden kan der blive plads til smalle produkter, som ikke kræver et gigantisk publikum for overhovedet at blive lanceret.

Udgivet i Kommunikation, Tendenser | En kommentar