Digital infrastruktur som public service?

Digitalisering

Danmark skal være digital frontløber, siges det. Derfor er en omfattende digitaliseringsstrategi ved at blive implementeret, der afsættes puljemidler til bredbånd og i udkantsdanmark, der satses på telemedicin og mediestøtten omlægges langsomt til at imødekomme et mere digitalt marked.

Men digital infrastruktur som public service er der ikke rigtigt tale om. For det er ikke statens opgave at sikre det, udtalte energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) sidste år. Public service er åbenbart noget man forbinder med Danmarks Radio (og landbrugspolitikken, fristes jeg til at sige). Men et politisk flertal har bevilget puljemidler til det – lige som man gør på social- handicap- og psykiatriområdet. Det vil sige en begrænset og kortsigtet indsats, som modtagerne selv skal finde driftsmidler til efterfølgende.

Måske der er ændringer på vej. I hvert fald venter der et kommunal- og regionsvalg til efteråret, og det har fået en række politikere på banen. Det har vakt begejstring hos den danske teleindustri, der efterlyser både penge, samarbejde og lovændringer for at Danmark kan blive en frontløber, eller i hvert fald få resten af Danmark med digitalt, så også erhvervslivet i yderområderne kan udvikle deres erhvervsliv og kommunerne kan tiltrække nye borgere.

Imens stormer et kontinent som Afrika frem, når det gælder mobilløsninger. På nogle områder er de lysår foran os. Men det hører man ikke så meget om.

Udgivet i it, Kommunikationspolitik | Skriv en kommentar

3 forslag til din sommerferielæsning

Læring

Sommeren er over os, og der er derfor en chance for tid til en læsepause.

Her får du mine 3 bud på relevant sommerferielæsning:

1) Forbered dig på fake news

Fake news har eksisteret som forsvars- og angrebsvåben til alle tider.  I den digitale tidsalder, vi lever i nu, er det blevet sværere at undgå og gennemskue. Derfor har  nyhedsmediet Zetland taget initiativ til en kort bog med 7 gode råd om, hvordan man gebærder sig i en verden fuld af fake news.

2) Viden om den digitale hjerne

Det er hjernen der afgør, hvordan vi tolker og bearbejder information. Det er afgørende for al kommunikation og information, herunder valg af genre. Faglig formidling er en af generne Og der produceres mængder af skriftlig faglig formidling. Hvis det er dit fagområde, eller du selv læser megen faglitteratur, så er der gode råd at hente i Kresten Bjergs Den digitale læsers hjerne.

3) Undgå bommerter i din markedsføring

Principperne for god markedsføring er måske gamle og universelle. Men det er den måde vi kommunikerer og handler med hinanden på ikke. For at tage højde for dette, og sikre rimelige vilkår for både virksomheder og forbrugere, er den danske markedsføringslov blevet opdateret med virkning fra 1. juli 2017. Du kan finde Bech-Bruuns fremhævelse af de væsentligste ændringer samt link til den fulde lovtekst her.

God fornøjelse.

Udgivet i Kommunikation, Litteratur, Markedsføring, Medier | Skriv en kommentar

Må journalister kun være journalister?

Kilde: Shutterstock

Kilde: Shutterstock

Troværdighed og objektivitet er journalisternes adelsmærke. Og det journalistiske arbejde handler i høj grad om at være kritisk, grundig og nysgerrig.

Men det er ikke nemt at være journalist. Adskillige undersøgelser viser, at netop journalister scorer lavt på troværdighed og at der er mange fejl i nyhedsdækningen. DR’s journalister er i mange år blevet omtalt som røde lejesvende. Og en dansk undersøgelse af en række regionale aviser viser, at den generelle journalistik var beskrivende frem for kritisk. Og det var læserne ikke helt tilfredse med.

Derudover udøves det journalistiske håndværk i dag ikke længere ved “bare” at skrive artikler, foretage research og lave interviews som ansat på en nyhedsredaktion. I dag er mange journalister selvstændige eller fungerer i rollen som facilitatorer, forfattere og rådgivere. Det har givet anledning til en række kritiske spørgsmål rettet mod disse journalister og/eller deres arbejdsgivere.

For kan de forholde sig kritiske og uafhængige af særinteresser, når de som journalister f.eks. deltager som ordstyrer på debatter og konferencer arrangeret af en interesseorganisation? Eller er de bare der, hvor den politiske og demokratiske debat finder sted i dag, hvor aktørerne er mere professionelle og borgerne i højere grad er optaget af enkeltsager? Mon ikke det kunne tænkes, at netop journalister og kommunikatører kan bidrage til, at flere kan komme til orde, at debatten ikke ryger af sporet, at politikere og andre magthavere svarer på det der bliver spurgt om og/eller bidrager med faglig viden?

Ville det være bedre, at interesseorganisationerne, offentlige embedsfolk eller professionelle faciltatorer/ordstyrere  stod for denne opgave? De er vel ikke nødvendigvis neutrale. Til gengæld er der ret lille chance for, at de på et senere tidspunkt skal interviewe de samme personer på et senere tidspunkt. Men det kan der jo laves regler for. Lige som der på flere nyhedsmedier er lavet regler for journalisternes bierhverv.

Udgivet i Etik, Kommunikationspolitik, Medier | Skriv en kommentar

Digital distraktion

Kilde: Shutterstock

Kilde: Shutterstock

Længe har vi haft fokus på såkaldt information overload, hvor vi bliver stressede af al den information vi bliver udsat på. Nu sættes der fokus på digital distraktion, som handler om en slags selvvalgt og/eller afhængighedsskabende og forpligtende digital forstyrring.

Udfordringerne er lidt de samme, men de er mere sociologisk og psykologisk betingende end rent informationsmæssige. Og vi lever i en tid, hvor der er en tendens til at vælge noget til frem for fra, måske af frygt for at gå glip af noget, ikke være en del af et fællesskab eller krav om at være fleksibel og tilgængelig. Tålmodighed er en mangelvare.

For nogle har det ført til et bevidst valg om at gennemføre en Facebook detoxkur. For andre giver det konflikter ved middagsbordet. Og generelt kan det give udfordringer med at koble af og skelne mellem reelle relationer og digitale relationer.

Verden og vores måde at kommunikere/holde os opdateret på ændrer sig hele tiden, og det kan vi ikke ændre på. Lige som ingen kunne gøre noget ved, at typograferne og telefonisterne mistede deres job pga. digitaliseringen. Men vi kan være opmærksomme på, om vi husker at leve ude i “den rigtige verden”, og om vi bruger tiden rigtigt. Start evt. med en test som denne.

Udgivet i Kultur, Sociale medier, Tendenser | En kommentar

World Press Day – det går den forkerte vej

Kilde: Shutterstock

Kilde: Shutterstock

Medierne opfattes som den 4. statsmagt. Det har ikke altid været populært.

Tidligere handlede det om decideret juridisk censur. I dag mødes journalister, aktivister og politiske modstandere med beskyldninger om fake news, landsforrædderi, majestætsfornærmelse og forhindring af den offentlige orden. De modarbejdes, fængsles og nedgøres. Primært af magthavere, men også af andre, der ikke ønsker at udfordre status quo eller konfronteres med en ubehagelig virkelighed. De vil selv have ordet og tager patent på virkeligheden.

Amnesty International og andre organisationer har sat fokus på det i årevis – især i diktaturstater og lande med begrænset demokrati og ytringsfrihed. Udviklingen er nedslående. Og nu er turen også kommet til USA med Donald Trump i spidsen. Samtidig har ledende danske mediefolk som Lisbeth Knudsen og Poul Madsen sat fokus på danske mediers manglende fokus på manglende pressefrihed i Tyrkiet. Til gengæld skorter det ikke med mediernes kritik af f.eks. offentlighedsloven, statsministerens stop for ugentlige pressemøder samt ønsker om, at ytrings- og pressefrihed ikke bør misbruges til at nedgøre andre.

Udgivet i Jura, Kommunikationspolitik, Kommunikationsstrategi, Medier, Tendenser | Skriv en kommentar

Lyt til din målgruppe

Kilde: Shutterstock

Kilde: Shutterstock

Aldrig har vi skrevet så meget eller brugt så megen tid på udvikling af de skrevne medier. Det er måske ikke så meget breve, sange, artikler og rapporter som i “gamle” dage. Men tendensen er den samme. Nu foregår det bare i digitale systemer, regneark, skemaer og på de sociale medier. Og medie- og kommunikationsdebatten handler i høj grad om kvaliteten af skriftlig kommunikation og envejskommunikation.

Det er nemt og bekvemt, og indholdet kan dokumenteres. Meget vigtigt. Men det er mere information end det er kommunikation. Og god kommunikation bygger på relationer, tillid og målrettede budskaber. Det ved sælgere, undervisere, ledere, konsulenter, sundheds- og omsorgsmedarbejdere, kommunikationsspecialister med flere. Men det tager tid. Og det kræver anerkendelse af målgruppen (her tænker jeg ikke bare på brugerundersøgelser og sporadiske besvarelser af kommentarer på de sociale medier). Til gengæld virker det. Og det bliver efterspurgt.

Radiomedierne har fået en renæssance og der er kommet fokus på bruger- og borgerinddragelse. Her lyttes der og dialogen er i fokus. Det giver perspektiv, bedre løsninger, berigelse, involvering og mening.

Udgivet i Kommunikation | Skriv en kommentar

Kommunikatørens bidrag til co-creation

Kilde: Shutterstock

Kilde: Shutterstock

Lige som for andre faggrupper ændrer kravene sig til kommunikatørenes kompetencer og arbejdsopgaver. For vi kommer til at skulle arbejde på en anden måde, i nye roller og med flere samarbejdspartnere.

Derfor er flere organisationer begyndt at arbejde med samskabelse (også kaldet co-creation, koproduktion, social innovation, collective impact og brugerdreven innovation) som katalysator for forandring og forbedret praksis.

I den forbindelse satte KS den 8.november 2016 fokus på kommunikatørens (nye) roller og kompetencer som deltager i samskabelsesprocesser, herunder formidling, facilitering, koordinering og dataindsamling.

Det kan du læse mere om i KS’ temamagasin, hvor der er konkrete cases samt et bud fra konsulentfirmaet Strategize på de 12 trin strategisk i samskabelse.

Du kan også læse mere om, hvordan arbejdet med samskabelse gribes an i kommunerne samt baggrunden for samskabelse som fænomen.

 

 

Udgivet i Indflydelse, Kommunikation, Kommunikationsstrategi | Skriv en kommentar

Public service i en postfaktuel tid

Kilde: Shutterstock

Kilde: Shutterstock

De mange nyhedskanaler samt digitale og sociale medier har gjort det nemmere at deltage i samfundsdebatten og vælge de medier, man foretrækker.

På den anden side stiller det også nye krav til medieforbrugerne og chefredaktørerne. For hvad med elementer som kildekritik, medieetik og objektivitet i en tid med falske nyheder, annoncer forklædt som nyheder, politisk farvede medier og hård konkurrence om at komme først med breaking news?

I Danmark dukker diskussionen om public service og DR’s dominerende rolle i mediebilledet op med jævne mellemrum. Og for få år siden blev mediestøtten ændret, så den ikke kun blev tildelt landsdækkende og trykte medier. Senest har et politisk public service udvalg set på, hvordan public service fremover skal defineres, og hvordan det sikres i et nyt og varieret mediebillede. Det sker på et tidspunkt, hvor politiske lande uden definerede public serviceforpligtigelser og få / ingen statslige medier har haft frit spil i deres nyhedsdækning. Og hvor det nye buzzword er det postfaktuelle samfund; dvs. et samfund og en debat der bygger på holdninger frem for fakta.

Spørgsmålet er, om Danmark vil gå foran og fastholde en public serviceforpligtelse, der ligger i tråd med den nuværende radio- og TV-lovgivning, der foreskriver, at public service virksomhed omfatter “nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning. Der skal i udbuddet tilstræbes kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Ved programlægningen skal der lægges afgørende vægt på hensynet til informations- og ytringsfriheden. Ved informationsformidlingen skal der lægges vægt på saglighed og upartiskhed. Programvirksomheden skal sikre befolkningen adgang til væsentlig samfundsinformation og debat.” Og hvad konsekvenserne bliver, hvis en ny generation ikke lærer at orientere sig i et fragmenteret medielandskab og stille spørgsmålstegn ved, hvad de læser/ser/hører.

Udgivet i Etik, Indflydelse, Kampagner, Kommunikationspolitik, Kommunikationsstrategi, Kultur, Medier, Tendenser | En kommentar

Ytringsfrihed som personalegode

Kilde: Shutterstock

Kilde: Shutterstock

I vores selvbevidsthed og over for udlandet fremhæver vi ofte vores kultur som værende bygget på ligestilling og frihedsrettigheder. Og lige nu hyldes den politiske ukorrekthed – det er stort set tilladt at sige hvad som helst.

Men selvforståelse er én ting, praksis noget helt andet. I hvert fald har både ombudsmanden og en række fagforeninger langet ud efter især offentlige arbejdspladser, hvor ytringsfrihed ikke er en ret men kun et begrænset personalegode, som ikke alle tør benytte sig af, og flere og flere bliver frataget retten til at bruge. Det gælder både offentligt ansatte, der ikke tør gøre opmærksom på kritisable forhold i den offentlige service, forskere hvis resultater ikke passer ind i den gældende politiske dagsorden, embedsfolk med flere. Som netmediet POV skriver, så skal man forblive stille, hvis man vil være sikker på at beholde sit arbejde.

Og det selvom regeringen tilbage i april udarbejdede en vejledning og lancerede en oplysningskampagne for at gøre offentligt ansatte opmærksomme på deres ret til at ytre sig. Og Danske Regioner har meldt ud, at offentligt ansatte har både ret og pligt til at ytre sig. Naturligvis er nogle områder omfattet af medarbejdernes tavshedspligt, men det handler i høj grad om den enkelte borgers rettigheder og ikke generelle forhold.

Dette sker i kølvandet på den nye offentlighedslov, som har gjort det sværere for medier og borgere at få indblik i statsmagtens gøren og laden.

Så det lader til, at holdninger er ok, men kritik og udstilling af beskidt vasketøj/tvivlsomme politiske processer er et no-go.

 

Udgivet i Kommunikationspolitik, Kultur, Ledelse, Medier | Skriv en kommentar

Ny teknologi forandrer sprogmedarbejdernes arbejde

Kilde: Shutterstock

Kilde: Shutterstock

Nogle frygter måske, at de ender som typograferne. For selvom der er lagt op til en ny national sprogstrategi, så nedprioriteres sprogfagene og lønningerne på oversætterarbejde er historisk lave.

Med den nye teknologi forandres sprogmedarbejdernes arbejde på godt og ondt, som Kommunikation og Sprog sætter fokus på i denne artikel.

 

Udgivet i Kommunikation, Medier, Tendenser | Skriv en kommentar