Må journalister kun være journalister?

Kilde: Shutterstock

Kilde: Shutterstock

Troværdighed og objektivitet er journalisternes adelsmærke. Og det journalistiske arbejde handler i høj grad om at være kritisk, grundig og nysgerrig.

Men det er ikke nemt at være journalist. Adskillige undersøgelser viser, at netop journalister scorer lavt på troværdighed og at der er mange fejl i nyhedsdækningen. DR’s journalister er i mange år blevet omtalt som røde lejesvende. Og en dansk undersøgelse af en række regionale aviser viser, at den generelle journalistik var beskrivende frem for kritisk. Og det var læserne ikke helt tilfredse med.

Derudover udøves det journalistiske håndværk i dag ikke længere ved “bare” at skrive artikler, foretage research og lave interviews som ansat på en nyhedsredaktion. I dag er mange journalister selvstændige eller fungerer i rollen som facilitatorer, forfattere og rådgivere. Det har givet anledning til en række kritiske spørgsmål rettet mod disse journalister og/eller deres arbejdsgivere.

For kan de forholde sig kritiske og uafhængige af særinteresser, når de som journalister f.eks. deltager som ordstyrer på debatter og konferencer arrangeret af en interesseorganisation? Eller er de bare der, hvor den politiske og demokratiske debat finder sted i dag, hvor aktørerne er mere professionelle og borgerne i højere grad er optaget af enkeltsager? Mon ikke det kunne tænkes, at netop journalister og kommunikatører kan bidrage til, at flere kan komme til orde, at debatten ikke ryger af sporet, at politikere og andre magthavere svarer på det der bliver spurgt om og/eller bidrager med faglig viden?

Ville det være bedre, at interesseorganisationerne, offentlige embedsfolk eller professionelle faciltatorer/ordstyrere  stod for denne opgave? De er vel ikke nødvendigvis neutrale. Til gengæld er der ret lille chance for, at de på et senere tidspunkt skal interviewe de samme personer på et senere tidspunkt. Men det kan der jo laves regler for. Lige som der på flere nyhedsmedier er lavet regler for journalisternes bierhverv.

 

Udgivet i Etik, Kommunikationspolitik, Medier | Skriv en kommentar

Digital distraktion

Kilde: Shutterstock

Kilde: Shutterstock

Længe har vi haft fokus på såkaldt information overload, hvor vi bliver stressede af al den information vi bliver udsat på. Nu sættes der fokus på digital distraktion, som handler om en slags selvvalgt og/eller afhængighedsskabende og forpligtende digital forstyrring.

Udfordringerne er lidt de samme, men de er mere sociologisk og psykologisk betingende end rent informationsmæssige. Og vi lever i en tid, hvor der er en tendens til at vælge noget til frem for fra, måske af frygt for at gå glip af noget, ikke være en del af et fællesskab eller krav om at være fleksibel og tilgængelig. Tålmodighed er en mangelvare.

For nogle har det ført til et bevidst valg om at gennemføre en Facebook detoxkur. For andre giver det konflikter ved middagsbordet. Og generelt kan det give udfordringer med at koble af og skelne mellem reelle relationer og digitale relationer.

Verden og vores måde at kommunikere/holde os opdateret på ændrer sig hele tiden, og det kan vi ikke ændre på. Lige som ingen kunne gøre noget ved, at typograferne og telefonisterne mistede deres job pga. digitaliseringen. Men vi kan være opmærksomme på, om vi husker at leve ude i “den rigtige verden”, og om vi bruger tiden rigtigt. Start evt. med en test som denne.

Udgivet i Kultur, Sociale medier, Tendenser | Skriv en kommentar

World Press Day – det går den forkerte vej

Kilde: Shutterstock

Kilde: Shutterstock

Medierne opfattes som den 4. statsmagt. Det har ikke altid været populært.

Tidligere handlede det om decideret juridisk censur. I dag mødes journalister, aktivister og politiske modstandere med beskyldninger om fake news, landsforrædderi, majestætsfornærmelse og forhindring af den offentlige orden. De modarbejdes, fængsles og nedgøres. Primært af magthavere, men også af andre, der ikke ønsker at udfordre status quo eller konfronteres med en ubehagelig virkelighed. De vil selv have ordet og tager patent på virkeligheden.

Amnesty International og andre organisationer har sat fokus på det i årevis – især i diktaturstater og lande med begrænset demokrati og ytringsfrihed. Udviklingen er nedslående. Og nu er turen også kommet til USA med Donald Trump i spidsen. Samtidig har ledende danske mediefolk som Lisbeth Knudsen og Poul Madsen sat fokus på danske mediers manglende fokus på manglende pressefrihed i Tyrkiet. Til gengæld skorter det ikke med mediernes kritik af f.eks. offentlighedsloven, statsministerens stop for ugentlige pressemøder samt ønsker om, at ytrings- og pressefrihed ikke bør misbruges til at nedgøre andre.

 

Udgivet i Jura, Kommunikationspolitik, Kommunikationsstrategi, Medier, Tendenser | Skriv en kommentar

Lyt til din målgruppe

Kilde: Shutterstock

Kilde: Shutterstock

Aldrig har vi skrevet så meget eller brugt så megen tid på udvikling af de skrevne medier. Det er måske ikke så meget breve, sange, artikler og rapporter som i “gamle” dage. Men tendensen er den samme. Nu foregår det bare i digitale systemer, regneark, skemaer og på de sociale medier. Og medie- og kommunikationsdebatten handler i høj grad om kvaliteten af skriftlig kommunikation og envejskommunikation.

Det er nemt og bekvemt, og indholdet kan dokumenteres. Meget vigtigt. Men det er mere information end det er kommunikation. Og god kommunikation bygger på relationer, tillid og målrettede budskaber. Det ved sælgere, undervisere, ledere, konsulenter, sundheds- og omsorgsmedarbejdere, kommunikationsspecialister med flere. Men det tager tid. Og det kræver anerkendelse af målgruppen (her tænker jeg ikke bare på brugerundersøgelser og sporadiske besvarelser af kommentarer på de sociale medier). Til gengæld virker det. Og det bliver efterspurgt.

Radiomedierne har fået en renæssance og der er kommet fokus på bruger- og borgerinddragelse. Her lyttes der og dialogen er i fokus. Det giver perspektiv, bedre løsninger, berigelse, involvering og mening.

Udgivet i Kommunikation | Skriv en kommentar

Kommunikatørens bidrag til co-creation

Kilde: Shutterstock

Kilde: Shutterstock

Lige som for andre faggrupper ændrer kravene sig til kommunikatørenes kompetencer og arbejdsopgaver. For vi kommer til at skulle arbejde på en anden måde, i nye roller og med flere samarbejdspartnere.

Derfor er flere organisationer begyndt at arbejde med samskabelse (også kaldet co-creation, koproduktion og brugerdreven innovation) som katalysator for forandring og forbedret praksis.

I den forbindelse satte KS den 8.november 2016 fokus på kommunikatørens (nye) roller og kompetencer som deltager i samskabelsesprocesser, herunder formidling, facilitering, koordinering og dataindsamling.

Det kan du læse mere om i KS’ temamagasin, hvor der er konkrete cases samt et bud fra konsulentfirmaet Strategize på de 12 trin strategisk i samskabelse.

 

 

Udgivet i Indflydelse, Kommunikation, Kommunikationsstrategi | Skriv en kommentar

Public service i en postfaktuel tid

Kilde: Shutterstock

Kilde: Shutterstock

De mange nyhedskanaler samt digitale og sociale medier har gjort det nemmere at deltage i samfundsdebatten og vælge de medier, man foretrækker.

På den anden side stiller det også nye krav til medieforbrugerne og chefredaktørerne. For hvad med elementer som kildekritik, medieetik og objektivitet i en tid med falske nyheder, annoncer forklædt som nyheder, politisk farvede medier og hård konkurrence om at komme først med breaking news?

I Danmark dukker diskussionen om public service og DR’s dominerende rolle i mediebilledet op med jævne mellemrum. Og for få år siden blev mediestøtten ændret, så den ikke kun blev tildelt landsdækkende og trykte medier. Senest har et politisk public service udvalg set på, hvordan public service fremover skal defineres, og hvordan det sikres i et nyt og varieret mediebillede. Det sker på et tidspunkt, hvor politiske lande uden definerede public serviceforpligtigelser og få / ingen statslige medier har haft frit spil i deres nyhedsdækning. Og hvor det nye buzzword er det postfaktuelle samfund; dvs. et samfund og en debat der bygger på holdninger frem for fakta.

Spørgsmålet er, om Danmark vil gå foran og fastholde en public serviceforpligtelse, der ligger i tråd med den nuværende radio- og TV-lovgivning, der foreskriver, at public service virksomhed omfatter “nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning. Der skal i udbuddet tilstræbes kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Ved programlægningen skal der lægges afgørende vægt på hensynet til informations- og ytringsfriheden. Ved informationsformidlingen skal der lægges vægt på saglighed og upartiskhed. Programvirksomheden skal sikre befolkningen adgang til væsentlig samfundsinformation og debat.” Og hvad konsekvenserne bliver, hvis en ny generation ikke lærer at orientere sig i et fragmenteret medielandskab og stille spørgsmålstegn ved, hvad de læser/ser/hører.

Udgivet i Etik, Indflydelse, Kampagner, Kommunikationspolitik, Kommunikationsstrategi, Kultur, Medier, Tendenser | En kommentar

Ytringsfrihed som personalegode

Kilde: Shutterstock

Kilde: Shutterstock

I vores selvbevidsthed og over for udlandet fremhæver vi ofte vores kultur som værende bygget på ligestilling og frihedsrettigheder. Og lige nu hyldes den politiske ukorrekthed – det er stort set tilladt at sige hvad som helst.

Men selvforståelse er én ting, praksis noget helt andet. I hvert fald har både ombudsmanden og en række fagforeninger langet ud efter især offentlige arbejdspladser, hvor ytringsfrihed ikke er en ret men kun et begrænset personalegode, som ikke alle tør benytte sig af, og flere og flere bliver frataget retten til at bruge. Det gælder både offentligt ansatte, der ikke tør gøre opmærksom på kritisable forhold i den offentlige service, forskere hvis resultater ikke passer ind i den gældende politiske dagsorden, embedsfolk med flere. Som netmediet POV skriver, så skal man forblive stille, hvis man vil være sikker på at beholde sit arbejde.

Og det selvom regeringen tilbage i april udarbejdede en vejledning og lancerede en oplysningskampagne for at gøre offentligt ansatte opmærksomme på deres ret til at ytre sig. Og Danske Regioner har meldt ud, at offentligt ansatte har både ret og pligt til at ytre sig. Naturligvis er nogle områder omfattet af medarbejdernes tavshedspligt, men det handler i høj grad om den enkelte borgers rettigheder og ikke generelle forhold.

Dette sker i kølvandet på den nye offentlighedslov, som har gjort det sværere for medier og borgere at få indblik i statsmagtens gøren og laden.

Så det lader til, at holdninger er ok, men kritik og udstilling af beskidt vasketøj/tvivlsomme politiske processer er et no-go.

 

Udgivet i Kommunikationspolitik, Kultur, Ledelse, Medier | Skriv en kommentar

Ny teknologi forandrer sprogmedarbejdernes arbejde

Kilde: Shutterstock

Kilde: Shutterstock

Nogle frygter måske, at de ender som typograferne. For selvom der er lagt op til en ny national sprogstrategi, så nedprioriteres sprogfagene og lønningerne på oversætterarbejde er historisk lave.

Med den nye teknologi forandres sprogmedarbejdernes arbejde på godt og ondt, som Kommunikation og Sprog sætter fokus på i denne artikel.

 

Udgivet i Kommunikation, Medier, Tendenser | Skriv en kommentar

Ansvaret for arbejdet med kommunikationsmålinger skal løftes

Kilde: Shutterstock

Kilde: Shutterstock

Arbejdet med kommunikationsmålinger er stadig mere hypet end en strategisk, professionel og fast praksis blandt kommunikatører og kommunikationsafdelinger.

Det gælder både i Danmark og udlandet.

Efter 5 år har DKF valgt at gentage en kortlægning af den danske praksis blandt foreningens medlemmer. De foreløbige resultater blev præsenteret på konferencen EffektAgenda 2016.

Nogle af tendenserne / resultaterne fra undersøgelsen er, at:

  • 25 % måler / evaluerer ikke deres kommunikation
  • Mange måler fordi ledelsen efterspørger det
  • Kommunikationsmålinger er ikke altid en del af kommunikationsstrategien
  • Der foretages primært kvantitative målinger
  • Der måles ofte på de forkerte ting og med forkerte metoder
  • Der måles mest på output – ikke så meget på outcome

Dvs, at der stadig er stor plads til forbedringer og et nyt syn på, hvad kommunikationsmålinger handler om.

Kommunikatører og kommunikationsafdelinger kan med fordel lave et eftersyn af egen praksis og tager ansvar for at gøre arbejdet med måling og evaluering til en del af deres / organisationens kommunikationspraksis samt udvikle den, så det understøtter udviklingen af kommunikationsarbejdet og ikke kun er et spørgsmål om at legitimere kommunikationsarbejdet.

Udgivet i Evaluering, Indflydelse, Kommunikation, Kommunikationsmåling, Kommunikationsstrategi, Tendenser, Undersøgelser | Skriv en kommentar

Panama Papers-sagen = mediesamarbejde

Kilde: Shutterstock

Kilde: Shutterstock

De seneste ugers afdækning af global skatteunddragelse er dårligt nyt set fra et økonomisk og samfundsmæssigt synspunkt.

Til gengæld viser sagen også værdien og nødvendigheden af globalt mediesamarbejde.

Mængden af dokumenter er enorm; en slags big data, og det vil være umuligt for få medier og journalister at  kortlæge og verificere alle oplysninger.

Så her er sagen og den praktiske nyhedsvirkelighed vigtigere end at komme først eller have eneret på en historie.

Udgivet i Etik, Medier | Skriv en kommentar