Podcasten er blevet et hit

Podcast

Måske podcasten bliver dette års mediedarling. I hvert fald har mangen en nørd eller ekspert med respekt for sig selv, og mod på at hæve sig over hverdagens strøm af nyheder på de sociale medier, kastet sig over podcasten.

Der er tale om en kombineret tale- og lytteradio, der hverken kræver en licenstilladelse, ekspertviden, en nyhedsredaktion eller en journalistuddannelse.

Og hvad er det så, den kan. Podcasten, altså?

For mig at se, giver podcasten mulighed for at gå mere i dybden med et specifikt tema inden for et givent emne. Og indholdet kan både være underholdende, informativt og debatskabende. Som lytter  er du ikke afhængig af et bestemt klokkeslet for dit yndlingsprogram, du kan lytte til det gratis – i modsætning til f.eks. indslag på radio og TV, og så kan du finde podcast fra hele verden lige på din telefon.

Det er smart!

Udgivet i Kommunikation, Kultur, Medier, Tendenser | Skriv en kommentar

Kritik af journalisternes faglige viden

journalist - medier

Journalister er både elsket og hadet. og de må leve med et blakket ry som værende utroværdige, sjuskede, dovne og en del af den elitære kreative klasse.

Samtidig er det dem borgere og politikere går til, når der skal sættes fokus på en sag eller sættes en dagsorden. For godt nok kan man komme til orde og udlægge sin version af sandheden via de sociale medier, men det rykker nogle gange først noget, når det har været igennem mediemøllen. På godt og på ondt.

De senere år har der været en løbende kritik af journalisternes faglige viden. Især journalisterne på de større medier, hvor der er længere og længere mellem fagjournalister og deciderede faglige redaktioner. Det påvirker unægtelig både kvaliteten og vinklerne på det formidlede stof.

Noget af det som har været under beskydning har været forskningsformidling, arbejdsdmarkedsjournalistik – eller mangel på samme -, samt dækning af EU-nyheder. Dertil kommer den generelle uvidenhed, som jeg også har oplevet, i forhold til politik og det danske politiske system. Her er det ikke nok at vide noget om magtens tredeling, medierne som den fjerde statsmagt samt komunikationsjuridiske felter som ytringsfrihed, offentlighedsloven og medieansvarsloven.

Og det har betydning for journalisternes og mediernes bidrag til den demokratiske debat, samfundsoplysning og afdæknig af magtrelationer.

Udgivet i Etik, Forskning, Kommunikation, Kompetence, Medier | Skriv en kommentar

Kommunikationsapps – symptom eller løsning?

App

De fleste borgere bliver løbende tilbudt eller opfordret til at benytte sig af forskellige kommunikationsapps. Her tænker jeg ikke på apps for sociale medier som Facebook, Twitte og Instagram, eller betalingsløsninger som Mobilepay. Men apps der decideret har til formål, at den enkelte borgere kan være i direkte dialog med f.eks. det offentlige, og/eller have adgang til personlige data.

Det får mig til at tænke på, om disse apps er en slags symptom på dårlige it-systemer og manglende tilgængelighed, f.eks. sundhedsvæsnets patientjournaler, ventetid i telefonen, ringe åbningstider og manglende samspil/sammenhæng mellem personlige oplysninger/handleplaner hos det offentlige. Eller om det mere skal ses som en løsning, der understøtter mere integreret, involverende og sammenhængende kommunikation.

Jeg ved det ikke, men på et tidspunkt løber vi tør for plads til apps på telefonen. Og det er ikke til at vide, om it-systemerne og de mange apps taler sammen og understøtter hinanden.

Udgivet i Indflydelse, it, Kommunikation, Kommunikationsstrategi, Praksis, Værdi | Skriv en kommentar

Ordet skaber hvad det nævner

Hjernen

Som Grundtvig sagde, så skaber ordet hvad det nævner.

Når vi omtaler noget på en bestemt måde, så kan vi, bevidst eller ubevidst, påvirke virkeligheden og den måde vi opfatter tingene på. Den negative tolkning af, hvad vi gør og skaber gennem sproget, kan beskrives som manipulation, framing, fordrejning, fake news, fremmedgørende med videre. Og det kan få nogle henholdsvis “gode” og “dårlige” konsekvenser og resultater.

Det er svært gøre sig til dommer over dette. Og det er nemt at trække både offerkortet eller betragte kritik som udtryk for politisk korrekthed. Men vi kommer ikke udenom, at det sker i form af generaliseringer, diskrimination, stigmatisering og forenklinger. Hvilket har fået nogen til at sige fra over for bla. tonen i debatten på sociale medier mens andre har valgt at stifte Dansk Selskab for Konstruktiv Journalistik.

Men før du tager stilling, så tænk lidt over forskellen på disse udtryk:

Ghettobørn >< børn i ghettoer >< børn fra socialt belastede boligområder

Betalingsring >< miljøring

Hvidvasksag >< bankskandale >< Danske Bank-skandale >< Hvidvaskskandale

Gift >< pesticid

Sindsyg ><  psykisk syg ><  person med en psykisk sygdom

Udlænding >< nydansker >< etnisk minoritet >< med etnisk baggrund

Præstationskultur >< perfekthedskultur >< resultaorienteret >< ambitiøs

Udgivet i Indflydelse, Kommunikation, Kultur | Skriv en kommentar

Kommunikation som koblingskompetence

Proces hjul_shutterstock

Som kommunikationsuddannet, kommunikatør og/eller formidler kan det nogle gange være svært at overbevise andre om, hvilken kompetencer og værdi der ligger bag god kommunikation og en stærk kommunikationsfaglighed.

Derfor var det interessant, at Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK) omtaler kommunikation som en koblingskompetence. Her defineres koblingskompetencer som “… en helhed af kommunikative, koordinerende og kooperative færdigheder, som kan bringe fagprofessionelle og ledere sammen om grænsekrydsende kerneopgaver i det offentlige”.

Det tager udgangspunkt i det stigende behov for tværfagligt- og tværorganisatorisk samarbejde, hvor koblingskompetencer er “the missing link”. Og det bliver der afholdt en konference om i november måned.

Det ligger i god tråd med det der kom frem på KS-dagen i 2016 afholdt af Kommunikation og Sprog, hvor fokus var på kommunikatørens bidrag til arbejdet med samskabelse, både i det offentlige, det private og den frivillige sektor.

Udgivet i Kommunikation, Kompetence, Værdi | Skriv en kommentar

GDPR-forvirring

ErikaWittlieb

ErikaWittlieb

Hele to år har virksomheder, organisationer, myndigheder og privatpersoner haft til at forberede sig på EUs persondataforordning.

Alligevel hersker der usikkerhed og forvirring – måske fordi det omhandler noget meget komplekst og kan føre til ret alvorlige økonomiske sanktioner. Også set i lyset af EUs øgede bevågenhed og sanktioner de senste år, når det gælder datasikkerhed. Derfor er vi mange der er blevet bombarderet med e-mails omkring det. Også selvom det ikke er nødvendigt at genindhente samtykke til f.eks. udsendelse af nyhedsbreve.

Fordi der ikke er tale om et direktiv, behøver de enkelte EU-lande ikke at implementere forordningen i lovgivningen. Men enhver der ikke lever op til fordningen eller undlader at gøre tydeligt opmærksom på, hvordan persondata bliver indhentet, håndteret og opbevaret, kan få alvorlige problemer.

Du kan se en vejledning til persondataforordningen her.

Udgivet i it, Jura, Kommunikationspolitik, Lovgivning, Medier | Skriv en kommentar

Globalt charter for kommunikation i sundhedsvæsnet

Key to health
Hvis kommunikation skal batte noget, skal det være en del af kerneopgaven/kvalitetsarbejdet, der understøtter realiseringen af de overordnede strategiske mål. Kommunikation skal ikke være et ad-on eller noget som man bare gør.

På sundhedsområdet, hvor op til 40% af patientklagerne skyldes dårlig kommunikation, har man fået øjnene op for, at god kommunikation er et vigtigt element i kvalitetsarbejdet.

Derfor har man oprettet Dansk Selskab for Kommunikation i Sundhedsvæsnet.

Senest har man internationalt vedtaget et Charter for kommunikation i sundhedsvæsnet.

Udgivet i Etik, Kommunikation, Kommunikationspolitik, Praksis, Værdi | En kommentar

Medieaftale: Endnu en ideologisk kamp om public service

Medier
Regeringens udspil til en ny medieaftale viser endnu en gang, at mediepolitikken er en ideologisk kampplads. Det husker jeg også fra for 10 år siden, hvor jeg bidrog til medieudspillet Frihed, Fællesskab og Kvalitet.

Noget af indholdet og debatten er ved det gamle: DR’s rolle og dominans, privatisering af TV2, størrelsen på mediechefernes lønninger og danskernes adgang til public service.

Men der er også helt klart ændringer i mediebilledet, som både nu og tidligere har ført til ændringer og nye udfordringer, bl.a. som følge af sociale medier, konkurrence på annoncemarkedet, ønsket om mere lokal mediedækning og fokus på falske nyheder.

Det nye medieudspil viser tydeligt, hvilke medier, der skal prioriteres, hvordan public service skal forstås, hvem der må levere andet end public service og hvor meget det må koste. Og der signaleres, at der er mere fokus på borgerne som kunder og forbrugere end som borgere.

Man kan mene om det, hvad man vil, og der er mange interesser på spil, især når man vil spare 200 mio. Men det ville være mærkeligt, om et borgerligt/liberalt medieudspil ikke bar præg af et ønske om mere konkurrence, mere privatisering og et mindre budget. Som kommunikatør og mediemenneske tænker jeg bare, at det vil være naivt at tro, at vi får mere dansksproget indhold via private aktører eller flere til at prioritere public service, hvis det ikke må være bare en smule underholdende.

Udgivet i Kommunikationspolitik, Medier, Service | Skriv en kommentar

Journalister i høj kurs i kommunerne

shutterstock_journalist
Midt i OK-forhandlingerne for kommuner og regioner, debatten om værdien af humanister, fokus på varme hænder i den offentlige sektor og udbredelse af platformsøkonomien viser nye tal, at kommunerne har oprustet med journalister og akademikere de senere år.

Sikkert for at ruste sig i arbejdet med at brande kommunerne for at tiltrække borgere, virksomheder og turister.

Udgivet i Kommunikation, Kommunikationsstrategi | Skriv en kommentar

Dansk sprogpolitik på zigzagkurs

shutterstock_Oops

Som sproguddannet har jeg løbende fulgt debatten og udviklingen inden for den danske sprogpolitik.

Lige nu er den på total zigzagkurs. Fra at have talt om (endnu) en national sprogstrategi og behovet for dobbeltkompetencer (sprogkyndige som ikke kun ved noget om sprog og kultur) har vi over de seneste år set noget der minder om en total deroute.

Regeringen har nedlagt translatørbeskikkelsen/-uddannelsen, CBS har droppet alle deres sproguddannelser, udlændingen har måtte agere tolk for deres pårørende, herunder børn, og Dansk Industri efterlyser kandidater med sprogkundskaber i tysk. Senest har en dansker afsløret det vilde vesten blandt en række tolkevirksomheder med stor forargelse til følge. Nu kræver politikere, sundhedsvæsnet og retssystemet en certificeringsordning.

Men får vi flere gode tolke ud af det, når der er mange på tolke med kompetencer inden for ikke-vestlige sprog og translatøruddannelsen er nedlagt? Vil virksomhederne ansætte flere (danske) sprogfolk og/eller betale for sprogligt arbejde på højt niveau? Og er politikerne villige til at afsætte de nødvendige midler?

Udgivet i Kommunikation, Kommunikationspolitik, Kompetence, Sprogpolitik | Skriv en kommentar